Thomas Blankschøn
senior designer
Marie Holmstrand
Lead art director
Laura Kjer
Art director
Efteråret er startet ekstra godt. Vi har nemlig haft fornøjelsen af at byde Thomas, Marie og Laura velkommen i vores kreative afdeling.
THOMAS BLANKSCHØN
Thomas kommer til vores kreative afdeling i rollen som Senior Designer. Thomas er uddannet designer fra Det Kongelige Akademi og har de seneste år drevet Good For You Studio. Her har han hjulpet både danske og internationale brands med visuelle identiteter, animation og illustration.
“For mig handler godt design om at finde det ægte udtryk, der får en historie til at leve. Jeg ser frem til at gøre netop det sammen med de dygtige mennesker hos Primetime.”
thomas blankschøn
MARIE HOLMSTRAND
Marie arbejder som Lead Art Director og er uddannet interaktiv designer fra DMJX. Marie har erfaring med arbejdet som Motion Designer og Art Director både som freelancer og hos reklamebureauet Kubbco.
“Det er en kæmpe fornøjelse at være startet! Jeg havde hørt, at her er fyldt med søde og dygtige folk, og det kan jeg allerede bekræfte. Animation har mit hjerte, og jeg glæder mig til at sætte bevægelse i spændende projekter sammen med mine nye kollegaer.”
marie holmstrand
LAURA KJER
Laura er uddannet grafisk designer fra DMJX og blev færdiguddannet i december sidste år. Siden da har hun arbejdet som freelance designer og illustrator for en række danske kunder. Laura hopper ombord som Art Director hos os.
“Jeg har glædet mig meget til at komme ud og bruge mine kreative kompetencer i samarbejde med dygtige mennesker. Jeg er i starten af min karriere og oplever allerede, jeg er landet et sted, hvor der er tillid til mine evner, og hvor der er plads til at lære og udvikle sig.
laura kjer