Den 1. november bød vi velkommen til Carina A. Frank. Hun kommer til vores kampagneafdeling i rollen som Senior Advisor.
Carina er uddannet cand.merc.kom fra Copenhagen Business School og har flere års erfaring fra den kreative branche – blandt andet fra Accenture Song (tidligere Hjaltelin Stahl) og L’Oréal, hvor hun har drevet kampagner for et bredt udsnit af danske og internationale brands.
Med Carina på holdet glæder vi os til at skabe endnu flere effektfulde kampagner fremover.
"Jeg har glædet mig til at blive en del af Primetime og til at blive inspireret af alle de kommunikationsfagligheder, der er samlet under ét tag. Mit hjerte banker for kreativitet og for, hvordan man skaber de bedste rammer for, at indsigter og idéer kan blive til løsninger, der skaber resultater og reel forandring. Jeg ser frem til at bidrage til at sætte struktur på kreativiteten og til at være med til at skabe meningsfulde indsatser for de mange spændende kunder i huset."
carina a. frank