Fremtidens europæiske energipolitik

Alexander Grandt Pedersen

Partner & director

Adrian Stallknecht

Advisor

 

Fremtidens europæiske energipolitik handler ikke kun om grøn omstilling. Den handler også om Europas konkurrenceevne, arbejdspladser og sikkerhed. EU står over for en monumental opgave: At sikre, at grøn innovation også bliver til grøn produktion – i Europa. Vi har samlet vores bud på, hvorfor tempoet i den grønne omstilling skal op – og hvorfor det er afgørende, at den grønne værdikæde forankres i EU.

Konteksten

Med et stigende pres på konkurrenceevne på energiområdet i EU har det nuværende trioformandskab for Rådet (Polen, Danmark, Cypern) samt EU-Kommissionen en krævende opgave foran sig. Ny EU-lovgivning skal re-industrialisere EU og sikre, at Europa ikke kun er hjemsted for grøn innovation, men også grøn produktion. Omstillingen skal løse flere problemer på én gang og er bydende nødvendigt, hvis EU ikke skal tabe kapløbet om udviklingen af fremtidens grønne energiteknologier.

Konkurrenceevnen i EU er under pres 

Det fundamentale problem for den pressede konkurrenceevne i EU er prisen for energi, som i EU er langt højere sammenlignet med USA og Kina.  I 2024 var gasprisen i EU eksempelvis fem gange højere i EU end USA. Den europæiske løsning herfor er tosidig. For det første skal tempoet på omstillingen til grønne energiløsninger sættes op, og for det andet skal værdikæden ved produktionen være europæisk. 

Europa skal re-industrialieres 

Måden hvorved Europa-Kommissionen forsøger at løse denne konkurrenceudfordringen er ved den netop fremsatte lovgivning Clean Industrial Deal, som markerer et afgørende skridt hen imod at genoplive og modernisere Europas industri. 

Aftalen har til hensigt at gøre Europa til en global frontløber inden for ren teknologi og bæredygtig produktion ved at skabe bedre rammevilkår for grønne investeringer, fremme innovation og sikre konkurrencedygtige energipriser.  

Monumental opgave  

Opgaven om at løse EU’s konkurrenceevne på energiområdet er monumental. Lige nu er det Europa-Kommissionen og trioformandskabet, herunder Danmark, der har ansvaret for at skabe de bedste rammevilkår for implementeringen. Den kommende tid vil vise, hvordan de vil tackle opgaven. Én ting er dog sikker: det er afgørende for Europa, at det lykkes. 

"Energipolitikken er kernen i næsten alle de udfordringer, som Europa i øjeblikket står over for – med hensyn til konkurrenceevne, beskæftigelse, vækst, sikkerhed i forbindelse med krigen i Ukraine, klimaforandringer og social retfærdighed."

Prioriteterne

Det siddende trioformandskab ønsker at:  

  • Øge EU’s energiuafhængighed og opbygge en egentlig ”energiunion” 
  • Udbygge EU’s produktionskapacitet, ift. bæredygtig teknologi.  
  • Forbedre vilkårene for investering på tværs af grænser ift. energi-infrastruktur.  

EU-reguleringen

Q1 2025: Clean Industrial Deal: Tager livstag med Europas udfordrede konkurrenceevne i energisektoren.  

Q1 2025: Action Plan for Affordable Energy: Fokuserer på at sikre overkommelige energiomkostninger i EU for borgere og virksomheder.  

Kommende: Industrial Decarbonisation Accelerator Act: Har til formål at fremskynde reduktionen af CO₂-udledninger i industrien. 

Kontakt os, hvis du vil vide, hvordan den europæiske energipolitik kan komme til at påvirke din virksomhed.

Alexander Grandt Pedersen Partner & director, Public affairs & Insights

T: (+45)4140 0033 – M: agp@primetime.dk

Adrian Stallknecht advisor, Public affairs & Insights

T: (+45)3147 3704 – M: ast@primetime.dk