services

 

Rekrutteringskampagner

Når man skal skabe en stærk rekrutteringskampagne, skal man have flere ting for øje: Hvem er målgruppen, hvad skal de vide, hvordan kan vi fortælle dem det, og hvordan driver vi konkret og ønsket adfærd? I Primetime arbejder vi for både private virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder, der ønsker at styrke deres brand og øge deres rekrutteringsmuligheder.

Primetimes systematiske tilgang til analyse og indsigter gør det muligt at skabe et stærkt strategisk grundlag for rekrutterings- og employer branding-kampagner. Ved at identificere målgruppen, kundens særlige plads i markedet og de mest relevante budskaber, skaber vi kommunikation, som på effektiv vis appellerer til de mennesker, vi gerne vil tiltrække.

Casper Hyldekvist Managing partner

Kampagner

Kampagner kan være store som små. De kan informere, flytte holdninger eller sågar ændre adfærd. Og de kan handle om alt fra sundhed til sikkerhed og energibesparelser til e-handel. Kampagner i Primetime bygger på menneskelige indsigter. På hvordan vi tænker og handler – særligt når vi ikke er rationelle. Sådan gør kommunikation en forskel. Med udgangspunkt i målgruppen, på relevante kanaler og med en kreativ tilgang, som får os til at stoppe op.

Line Deleuran Partner & Director, Campaign & Public Sector

Mennesker gør sjældent noget nyt uden en god grund. Vi er vanedyr, og det kræver ofte mere end gode intentioner at få nogen til at tænke, handle eller forbruge anderledes, end de plejer. Derfor er adfærdskampagner blandt de mest komplekse stilarter i kommunikationsdisciplinen. I Primetime er vi flokdyr. Vi trives bedst i samarbejdet med virksomheder, styrelser og organisationer, når vi sammen rykker dagsordener og skaber reel adfærdsændring. Som når millioner af danskere migrerer fra NemID til MitID. Når tusindvis skriver under på en national underskriftsindsamling. Eller når en virksomhed vælger at gøre tingene bare en smule anderledes end i går.

Det kan være svært, og ærligt talt ret uoverskueligt, at have en holdning til alting. I Primetime hjælper vi virksomheder, organisationer og brands med at finde og formidle deres ståsted på en meningsfuld måde, der flytter holdninger og skaber reel værdi. Det handler ikke om at vinde popularitetskonkurrencer eller formulere endnu en værdi, der lyder godt på papiret. Det handler om at skabe kongruens mellem det, man siger, og det, man gør. Det er der, troværdigheden bor, og vi lever trods alt af vores omdømme. Derfor insisterer vi på, at hver kampagne får følgeskab af et “hvordan”, der fungerer når det bliver hverdag, ellers opnår de sjældent flyvehøjde og det ville være ærgerligt. Især når idéen i sig selv var god nok til at lette.

I et kommunikationslandskab fyldt med lette kalorier og samlebåndsbudskaber suser folk hurtigt videre. Resultatet? Støj, stangvarekommunikation og skyklapper, hvor meningen og oplysningen forsvinder i forbifarten. Det er vilkårene. Og netop derfor beder vi ikke nogen om at sætte farten ned men om at genoverveje retningen. Måske endda give folk et kærligt puf, eller, når det er nødvendigt, et skub, i en ny retning. Informationskampagnen kombinerer strategi, kreativitet og menneskelig indsigt for at flytte målgruppen fra et a’hva? til et klart a-ha!

PR & Krisehåndtering

Forventningerne til virksomheder, organisationer og myndigheder er større end nogensinde før. De skal tage ansvar, kommunikere klart og gøre en reel forskel. Vi hjælper vores kunder med netop det. Fra de spæde skridt i udformningen af en effektfuld strategi til afholdelse af events, eksekvering af PR-aktiviteter og udvikling af indhold, som skaber synlighed. Vi sikrer samspillet mellem vores kunder, medier, journalister, og modtagere – både når de gode historier skal ud over rampen, og når I møder modstand i markedet.

Martin Barlebo Partner & director, corporate

God corporate kommunikation handler om at styrke virksomhedens omdømme, skabe tillid og gøre strategien nærværende – både for medarbejdere, medier og omverden. Vi hjælper med at forme fortællingen, skabe sammenhæng i budskaberne og positionere virksomheden tydeligt i en kompleks virkelighed. Det inkluderer blandt andet ledelseskommunikation, hvor topledere klædes på til at kommunikere klart og troværdigt – internt såvel som eksternt – og skriftlig kommunikation, hvor alt fra debatindlæg og pressemeddelelser til tekster til hjemmeside og sociale medier skal være præcise, vedkommende og målrettede.

En stærk kommunikationsstrategi skaber retning og sikrer, at virksomhedens identitet, kernefortælling og budskaber hænger sammen – på tværs af organisationen, kanaler og målgrupper. Vi hjælper med at udvikle en strategi, der kobler kommunikation tæt til forretningens mål og sætter en klar ramme for prioriteringer, indsatser og budskaber.

Pressearbejde kræver timing, troværdighed og den rette historie. Vi hjælper med at finde de stærke vinkler, udforme pressemeddelelser, indlæg og andre pressematerialer samt skabe kontakt til relevante medier og journalister. Dermed sikrer vi, at virksomheden bliver hørt og set i offentligheden og af den eller de målgrupper, virksomheden retter sig mod.

Når krisen rammer, er klar, troværdig og hurtig kommunikation afgørende. Vi hjælper med alt fra beredskabsplaner og træning til konkret håndtering, presseberedskab og budskaber i akutte situationer – så virksomheden kan handle resolut, kommunikere med omtanke og genvinde målgruppernes tillid til virksomheden.

En tidlig indsats gør en forskel, når holdninger formes, og dagsordener bevæger sig. Issues management handler om at identificere og forstå de emner, risici eller diskussioner, der kan påvirke en organisation – før de udvikler sig til egentlige kriser. Vi overvåger tendenser, kortlægger interessenter og udvikler positioner og budskaber, der styrker forberedelsen og sætter organisationen i stand til at handle rettidigt og strategisk – både i det offentlige rum og i den politiske debat.

En produktlancering skal skabe opmærksomhed og skubbe til salget. Vi hjælper med at udvikle det rette narrativ, planlægge PR-indsatsen og aktivere målgruppen – så nyheden får den synlighed og gennemslagskraft, den fortjener.

Branding & Marketing

Branding handler om meget mere end bare et logo – det er en organisations identitet, legacy og den oplevelse, kunder får gennem alle kontaktpunkter. Et stærkt brand skaber tillid, differentierer virksomheden i et konkurrencepræget marked og bygger langvarige relationer med kunder og stakeholders.

Jakob Høegh Partner & Director, Branding & Marketing

Vi bygger digitale strategier, der hjælper jer med at nå jeres strategiske forretningsmål og ambitioner. Strategierne spænder fra kanalvalg og kommunikationsstil til konkrete indholdsanbefalinger og målbare KPI’er. Vores tilgang er altid funderet i data og indsigt, så strategien ikke bare er gennemtænkt - men også er målbar.

Vi udarbejder medieplaner, der rammer målgrupperne på de platforme, hvor målgruppen rent faktisk er – fra sociale medier til digitale og traditionelle kanaler. Ved at kombinere dataindsigt med kendskab til medielandskabet skaber vi en målrettet plan, der maksimerer effekten og styrker tilliden til jeres brand. Vi arbejder løbende med optimering og justering via real-time dashboard, så mediekronerne giver størst mulig værdi og sikrer relevant og troværdig kontakt med jeres målgrupper.

Vi producerer indhold, som performer i digitale formater. Vi skaber indhold, der er tilpasset platformen og på mediernes præmisser - hvad end det omhandler video, grafik, bannere eller SoMe-posts. Vores fokus er at formidle komplekse budskaber enkelt og engagerende, så indholdet skaber tillid, handling og synlighed.

Vi aktiverer kampagner på tværs af analog, social og digital. Det inkluderer platforme såsom Meta, LinkedIn, Snapchat, Reddit, TikTok, Google, programmatisk bannerindkøb m.m. Med real-time dashboards og et skarpt setup for monitorering og optimering sikrer vi, at indsatserne leverer – og lever op til (eller overgår) deres KPI’er. Efter endt kampagne evaluerer vi på data, learnings og effekt, så næste kampagne står endnu stærkere.

Vi udvikler og opsætter hjemmesider i brugervenlige og fleksible systemer såsom WordPress og Elementor Pro, der sammen skaber en stærk digital løsning. Vi designer med både brugeroplevelse og forretningsmål for øje og sikrer, at løsningen er datadrevet, GDPR-kompatibel og nem at arbejde videre med. En god hjemmeside skal kunne vokse med forretningen.

Employer Branding

Employer branding-indsatser har fokus på at skabe et stærkt og attraktivt employer brand, der tiltrækker og fastholder de bedste talenter. Vi er eksperter i at destillere jeres unikke virksomhedskultur og bygge en indsats, der skaber tillid internt og eksternt. En målrettet employer branding-indsats styrker jeres medarbejderes engagement, og gør virksomheden eller organisationen til et naturligt valg for kvalificerede kandidater.

Jakob Høegh Partner & Director, Branding & Marketing

Vi er eksperter i at styrke toplederes personlige kommunikation, så de styrker deres personlige brand – til gavn for dem selv, og den virksomhed som de repræsenterer. En topleder tegner virksomhedens brand, og toplederens stemme har en stor og troværdig gennemslagskraft. Vi ved, bl.a. via vores årlige og omfattende analyse LinkedIn CEO Barometeret, hvad der virker, og hvordan den enkelte topleder får et stærkt og troværdigt brand.

En brand platform fungerer som en paraply for en organisations branding- og marketingindsatser. Den understøtter jeres position i markedet ved at kondensere jeres værdier og budskaber. Den indeholder bl.a. purpose, tagline, indholdsemner, CVI, målgrupper m.m. Med en tydelig brand platform skaber I stærkere relationer og mere tillid til jeres målgrupper.

Public Affairs

Hvordan varetager I bedst jeres interesser? Hvordan sikrer I gode relationer til beslutningstagere og interessenter? Hvilke forventninger er der til jer, og hvordan engagerer I jer både i de brede samfundsdagsordener og i udformningen af de konkrete rammevilkår, I er underlagt? Public Affairs handler om at have et strategisk blik på jeres omverden – og hvordan I påvirker den.

Vi hjælper med alt fra den indledende politiske analyse til den konkrete plan for, hvordan I trænger igennem med jeres dagsorden. Derudover stiller vi vores netværk til rådighed, så vi sikrer en god dialog med relevante politikere, myndigheder og interessenter. Vores rådgivning er både strategisk og operationel. Vi rådgiver vores kunder om, hvordan de bedst deltager i de store, brede samfundsdagsordener. Samtidig assisterer vi dem med konkrete, forretningskritiske Public Affairs-behov.

Alexander Grandt Petersen Partner & Director, Public Affairs & Insights

Vi udvikler PA-strategier med udgangspunkt i kundens forretning og den virkelighed, der præger den. Vi opbygger fortællinger og budskaber og skaber overblik over stakeholderlandskabet, så kunden kan opbygge tillidsfulde relationer. Vi sikrer et solidt beredskab og lægger konkrete handleplaner for, hvilke aktiviteter der kan gøre kunden i stand til at påvirke sin omverden.

Vi løfter konkrete, forretningskritiske behov for at påvirke politiske beslutninger gennem direkte kommunikation med beslutningstagere. Vi aktiverer vores netværk for at skabe bedst mulig adgang for kunden. Vi faciliterer dialogen og klæder kunden på til selv at opbygge politiske relationer, fordi det har størst legitimitet, når kunden selv advokerer for sine synspunkter.

Vi rådgiver kunden om, hvordan de bedst positionerer sig over for sine stakeholders – hvilke temaer de bør engagere sig i, og hvilke aktiviteter der kan anvendes til at skabe en tydelig position. Gevinsten er stærkere og mere tillidsfulde stakeholderrelationer. Udgangspunktet er omverdenens forventninger og kundens værditilbud. Det er i dette krydsfelt, at positioneringen skaber forretningsmæssig værdi.

Vi kortlægger de relevante stakeholders for kunden og skaber overblik over deres positioner. En dyb forståelse af interessenternes behov er afgørende for at handle strategisk. Vi hjælper kunden med at etablere og vedligeholde stærke relationer til sine stakeholders for at styrke virksomhedens rammevilkår og politiske handlerum.

Vi samarbejder med kunden om at udvikle konkrete policyforslag, der kan føre til politiske handlinger i tråd med kundens behov. Vi sikrer, at kundens interesser understøttes af klare og velkommunikerede initiativer, der kan påvirke beslutningstagere.

Vi rådgiver om, hvordan kunden kan sætte og drive en samfundsdagsorden, der styrker deres politiske handlerum. Vi er erfarne i at starte samtaler og flytte holdninger med stærke argumenter. Dette opnår vi gennem målrettede budskaber og strategiske kommunikationskampagner.

Vi hjælper vores kunder med at integrere ESG i deres public affairs-strategier, så de er på forkant med udviklingen og i dialog med relevante interessenter. ESG er ikke kun et spørgsmål om kommunikation, men om at indarbejde bæredygtighed og ansvarlighed som en naturlig del af virksomhedens strategiske arbejde med politiske og regulatoriske dagsordener.

Ved at arbejde proaktivt med ESG kan kunderne opnå en stærkere position i forhold til beslutningstagere og stakeholders. Vi bistår med at identificere de relevante ESG-temaer og sikre, at de bliver en integreret del af virksomhedens interessevaretagelse og dialog med myndigheder, politikere og andre nøgleaktører.

Vi overvåger den politiske udvikling – fra nye reformer og regulatoriske forandringer til parlamentarisk arbejde, udvalgsspørgsmål, beslutningsforslag og folketingsdebatter. Hvis relevant, følger vi også de politiske processer i kommuner og regioner. Monitoreringen sikrer, at kunden har indsigt i, hvordan politiske udmeldinger og kommende reguleringer kan få forretningsmæssig betydning. Dermed understøttes kundens public affairs-indsats af dyb indsigt i de temaer, der fylder på den politiske dagsorden.

Koncept & Design

I Primetime ser vi ikke kreativ kommunikation som en kunstform med “værker”, der kan tolkes frit. Vores kreativitet har et eksakt mål: at føre budskab til målgruppe så effektivt som muligt. Derfor arbejder vi strategisk og indsigtsbaseret med vores kreative produktion.

Vi tror ikke på hellige kreative processer. Til gengæld tror vi på samarbejde. Derfor inviterer vi vores kunder ind i den kreative proces – og har stor erfaring med at udvikle løsninger i fællesskab.

Rasmus Frimand Jensen Partner & Creative Director

Vi arbejder struktureret med både åben idéudvikling og fokuseret valg. Konceptet formes i tæt samarbejde med kunden – med fælles blik for både indsigt og retning.

En stærk identitet bygger bro mellem strategi og udtryk. Vi designer systemer, der holder – og kan bruges i praksis.

Fra logoanimationer og explainers til visuelle effekter og stemningsbærende grafik. Bevægelse er ikke bare æstetik, men et virkemiddel, der forstærker budskabet.

Et logo skal være enkelt, genkendeligt og give mening. Vi skaber symboler, der fungerer i virkeligheden – ikke kun på præsentationsslides.

Designet skal gøre budskabet tydeligt. Vi skaber æstetiske løsninger, der fungerer – på tværs af platforme og formater.

Hvad enten det er branding, rekruttering eller oplysning, skaber vi lydindhold, der rammer og bliver hængende i ørerne.

Vi har egen in house videoproduktion. Det giver korte veje fra koncept til færdig fortælling – og fuld kontrol med både proces og kvalitet.

Vi designer og udvikler skræddersyede websites, der performer visuelt og funktionelt. Fra struktur til sidste detalje bygger vi digitale løsninger, der både ser godt ud – og virker.

Productions

Film gør en forskel. Det mener både vi og vores kunder, for hvem videoproduktion udgør en stadig større del af mediestrategien. Som en del af vores kreative afdeling har vi derfor vores eget in-house filmteam, Primetime Productions, som selv løfter størstedelen af vores produktioner. På større opgaver trækker vi på vores gode netværk af instruktører, fotografer, lyd og lys for at hjælpe produktionen det sidste stykke over målstregen.

Toke Christensen Chief Creative Producer

I studiet filmer og fotograferer vi med skarpt fokus på mennesker og budskaber. Et trygt og kreativt rum, hvor både topchefer og debutanter føler sig hjemme.

Den gode film starter længe før kameraet ruller. Vi former budskabet og strukturen fra start, så jeres film rammer rigtigt på både form, platform og målgruppe.

Når kameraet kører, er vi i vores rette element. Vi skaber trygge, effektive optagelser og levende fortællinger – uanset lokation.

Nogle historier skal fortælles fra oven. Med gennemtænkte droneoptagelser og styr på reglerne leverer vi billeder, der både løfter blikket og budskabet.

Det er i klipperummet, filmen får sit udtryk. Her finpudser vi både rytme, stemning og budskab, så fortællingen står skarpt og professionelt.

Et godt interview handler ikke kun om spørgsmål, men om tryghed og tillid. Vi skaber ro i rummet og hjælper med at finde både de skarpe budskaber og det ægte udtryk.

Bevægelse, tegninger og grafik formidler budskaber klart og engagerende. Vi skaber animationsfilm og motion graphics, der gør komplekse emner enkle og fængende.

.

Et stærkt billede siger alt – vi skaber portrætter og situationsbilleder med fokus på æstetik og autenticitet. Uanset studie eller lokation sikrer vi et professionelt udtryk gennem retouchering og grade.

Finansiel Kommunikation

Tillid og præcision i kommunikationen er to helt afgørende parametre, når der skal kommunikeres til de finansielle markeder. Vi har omfattende erfaring med at tilrettelægge og håndtere kommunikation i forbindelse med fusioner og andre M&A-aktiviteter, også i sager med stor politisk og samfundsmæssig bevågenhed. Budskabstræning forud for investormøder og regnskabsfremlæggelser, udarbejdelse af årsrapporter og ESG rapportering er blandt andre kompetencer i vores team.

Martin barlebo Partner & director, corporate

Kommunikation om årsregnskabet handler i dag om meget mere end bare at offentliggøre nøgletal. Det er en strategisk mulighed for at tage ejerskab over egne resultater, sætte dagsordenen og give indblik i de nuancer, der ligger bag årets performance. Vi hjælper jer med at omsætte tallene til en klar og målrettet fortælling, som styrker jeres position og understøtter jeres strategiske mål. 

Klar og velovervejet kommunikation spiller en afgørende rolle i forbindelse med både børsnoteringer og fusioner. Det handler ikke kun om at informere, men om at opbygge tillid og sikre opbakning blandt nøgleinteressenter – også i de mest kritiske situationer. Vi hjælper jer med at udforme, planlægge og målrette kommunikationen, så budskaberne står skarpt, skaber resonans og understøtter forretningen.

Med IR- og regnskabskommunikation hjælper vi jer med at formidle jeres finansielle resultater og strategiske retning på en præcis og troværdig måde. Det styrker tilliden til ledelsen, giver investorer og interessenter den nødvendige indsigt – og bidrager til at positionere jer stærkt på markedet.

Med stigende krav til gennemsigtighed og ansvarlighed er det afgørende at kunne kommunikere sit ESG-arbejde overbevisende. Det handler om at vise ansvarlighed og gøre det til stærke budskaber – både i den daglige kommunikation og i ESG-rapporteringen. Vi hjælper med at gøre komplekse indsatser forståelige, relevante og troværdige, så jeres budskaber skaber genklang og bygger tillid. 

Kommunikation i forbindelse med M&A handler om at tage styringen og skabe retning og ro under forandring. Vi sikrer, at både marked og medier forstår – og tror på – værdien af transaktionen gennem klar, strategisk og tillidsvækkende kommunikation.

Indsigt & Adfærd

I Primetime arbejder vi ikke med gætterier, gisninger og andre fiksfakserier. Vi udarbejder analyser og datapunkter om adfærd, som understøtter, skærper og skaber nye forståelser. Kun med veldokumenteret viden kan vi kalde indsigter for menneskelige og meningsfulde. Vores viden kan manifestere sig både i en rapport eller som grobund for en hel kampagne.

Morten Stenholt Dehlbæk Director, Insights, Strategy & Trust

T: (+45)3141 5167 – M: msd@primetime.dk

ALEXANDER GRANDT PEDERSEN PARTNER & DIRECTOR, PUBLIC AFFAIRS & INSIGHTS

T: (+45)4140 0033 – M: agp@primetime.dk

Generation Z (1997-2013) er indflydelsesrige, toneangivende, og så har de meget på hjerte. Deres mening og adfærd er afgørende, men det kan være svært at skabe indhold, som taler direkte til den unge målgruppe, og som resonerer hos dem. Derfor har Primetime oprettet et ungepanel med panelister fordelt på hele landet og med spredning på relevante demografiske baggrundsvariable. Gennem fokusgrupper, spørgeskemaer og interviews tager panelisterne stilling til alt fra kommunikationsbudskaber til kreative kampagneløsninger. 

Vi kortlægger menneskers behov, præferencer og adfærd gennem både kvantitative og kvalitative metoder. Med spørgeskemaer og dataanalyser sætter vi tal på målgrupperne, mens vi gennem interviews, fokusgrupper og observation skaber dyb indsigt i deres drømme, håb og udfordringer. På baggrund af vores analyser leverer vi handlingsorienterede anbefalinger, der skaber bedre kommunikation, initiativer og strategi.

Vi kombinerer kvalitative og kvantitative metoder med samfundsindsigt for at kortlægge organisationer og virksomheders vigtigste stakeholders. Stakeholderanalysen giver indblik i, hvordan de vigtigste aktører i omverdenen ser på din organisation, jeres handlinger og strategi. På baggrund af den viden udarbejder vi anbefalinger til og planer for, hvordan din organisation kan styrke relationerne til jeres omverden.  

Vi gennemfører befolkningsmålinger, der tager pulsen på danskernes holdninger og værdier. Vi leverer indsigter, som gør din organisation i stand til at tilpasse strategier og indsatser til den aktuelle virkelighed. 

Vi følger brugernes oplevelse med kundens produkt, services og kommunikation fra A til B. Gennem kvalitative og kvantitative metoder identificerer vi styrker, potentialer og barrierer, og rådgiver i, hvordan kommunikation, produkter og værditilbud styrkes.

Vi tester og evaluerer kommunikationsmaterialer for at sikre, at de rammer målgruppen optimalt. Med udgangspunkt i målgruppens feedback leverer vi konkrete anbefalinger til, hvordan budskaber eller visuelle elementer kan skærpes for at styrke kommunikationen.

Medie- og budskabstræning

Et medieinterview er ikke en samtale. Det er din mulighed for at levere det budskab, der tjener din organisations interesser bedst. Også i en presset situation, hvad enten du står foran et kamera eller bliver interviewet til skriftlige medier. Primetime er nok det bureau i Danmark, der gennem de seneste 20 år har trænet flest erhvervsledere og toppolitikere i, hvordan de præsterer optimalt, når de skal levere deres budskaber og bevare roen. 

Casper Hyldekvist Managing Partner

Når situationen er kritisk, stilles der større krav til både budskaber og fremtoning. Vi træner talspersoner i at kommunikere roligt og troværdigt – også under pres. Det styrker ikke bare deres gennemslagskraft, men hele organisationens evne til at stå i stormvejr.

Primetimes medie- og budskabstræning foregår i professionelle rammer – oftest i vores eget studie – hvor vi simulerer realistiske interviewsituationer. Det giver deltagerne mulighed for at øve sig under pres og få kvalificeret feedback.

Et stærkt interview kræver klare budskaber. Vi hjælper med at formulere og prioritere dem, så de både fungerer i mediesammenhæng og flugter med organisationens overordnede fortælling. Budskaberne fokuserer på at holde sig til kernen – uden at talspersonen kommer til at fremstå utroværdig eller uautentisk.

Vi udarbejder konkrete spørgsmål og svar (Q&As), som gør det lettere at håndtere kritiske interviews og alle typer af spørgsmål. Ved at arbejde med Q&As skærpes budskaberne, og talspersonens evne til at holde fast i sin fortælling styrkes – også når journalisten prøver forskellige vinkler af eller stiller det samme spørgsmål flere gange.

Det er ikke kun dét, du siger – men hvordan du siger det. Din stemmeføring, mimik og dit kropssprog har stor betydning for, hvordan dine budskaber bliver modtaget. Vi træner talspersoner i at fremstå troværdige, rolige og overbevisende – også i pressede situationer og foran kameraet. Fokus er på at styrke den personlige gennemslagskraft uden at miste autenticitet.

Vi rådgiver både op til og efter medieoptrædener. Før et interview hjælper vi med at definere vinklen, forberede talepunkter, vurdere risici og gennemføre medietræning. Efterfølgende samler vi op, evaluerer og justerer – så læring og erfaring bliver en del af den langsigtede styrkelse.

People & Co.

Det kræver tid, ressourcer og netværk at finde de rigtige medarbejdere. I samarbejde med Jesper Christiansen hjælper vi i hele rekrutteringsprocessen. Fra A-Z. Vi kender branchen, og vi stiller både vores netværk, kapacitet og kanaler til rådighed.

Casper Hyldekvist Managing Partner

Jesper Christiansen Christiansen & Co. 

Folkemødet

Primetime har været med siden Folkemødets begyndelse i 2011. Derfor har vi stor erfaring med at skræddersy de bedste løsninger og give vores kunder den bedste folkemødeoplevelse. Ved at trække på vores kompetencer, erfaring og netværk kan vi hjælpe med alt fra konceptudvikling til eventafvikling. Og så har vi en af de mest centrale placeringer på Folkemødet – lige ved Allinge Røgeri med udsigt over Østersøen.

Vil du høre mere? Kontakt  Advisor, Nicoline Slosarich, eller Managing Partner, Casper Hyldekvist, for en uforpligtende snak om, hvordan I får mest ud af Folkemødet

Casper Hyldekvist Managing Partner

Nicoline Slosarich Lead Advisor