Verdens Bedste Praktikant

af Antonie

 
I morgen lancerer Primetime en ny kampagne, med titlen ’Verdens bedste praktikant’.

Kampagnen er udviklet af praktikanten Antonie, og hun er også selv hovedrollen for kampagnen. Kampagnen skal sætte fokus på praktikanter, men særligt én praktikant fylder mere end andre.

Kampagnen bygger på en befolkningsundersøgelse, der er udført af Primetimes analyseafdeling. Afdelingen har nemlig spurgt befolkningen, hvem de mener er den bedste praktikant i verden. Her bliver et navn nævnt mest. Faktisk har alle 100% af de spurgte svaret, at de mener Antonie er verdens bedste praktikant. 

Antonie har været praktikant i Primetime i en lille måned, og hendes kollegaer er allerede sikre på, at hun er den bedste praktikant de nogensinde har haft. Hendes praktikansvarlige, hendes chef og hendes øvrige kollegaer nævner alle sammen, at Antonie har et utrolig skarpt og fagligt blik.

“Aldrig har vi oplevet Verdens Bedste Praktikant. Men så kom Antonie. Og hold da op, hun er helt speciel!”

Selvom man måske ud ad til vil tænke at Antonie lyder en smule arrogant, er det slet ikke tilfældet. Flere af hendes kollegaer har nemlig sagt, at hun bidrager enormt til arbejdspladsen, både med faglighed, men også når det kommer til de sociale arrangementer, og den gode tone på kontoret.

Vi har tilladt os at spørge Antonie hvad hun synes om den nye kampagne, og her svarer hun:

PT_2023_Nyheder_Verdens-bedste-praktikant_Post

“Jeg synes, det er en utrolig spændende kampagne. Det er et vigtigt emne der bliver belyst.

Og i forhold til befolkningsundersøgelsen, overrasker det mig SLET ikke. Jeg er den bedste praktikant. Faktisk i hele universet.”