aalborg universitet
Image- og rekrutteringskampagne
Aalborg Universitet står over for en spændende udfordring: at samle og forenkle sin kommunikationsindsats for at opbygge en klar og stringent brandidentitet, der taler direkte til unge mellem 17 og 24 år. Tidligere har separate kampagner for de enkelte uddannelser gjort det vanskeligt for målgruppen at afkode, hvad universitetet står for, og hvorfor lige netop AAU bør være førstevalget for morgendagens studerende.
Vi har stået for alt fra konceptudvikling til produktion af kampagnemateriale og -film. Alt sammen er blevet testet af vores ungepanel for at sikre, at kampagnerne resonerer hos målgruppen og efterlader et positivt aftryk.
Vi har stået for alt fra konceptudvikling til produktion af kampagnemateriale og -film. Alt sammen er blevet testet af vores ungepanel for at sikre, at kampagnerne resonerer hos målgruppen og efterlader et positivt aftryk.
Rebranding og visuel identitet
Primetime er i fuld gang med at rebrande AAU og skabe en særskilt kommunikationsplatform for rekruttering med det formål at fremhæve universitetets tre styrker og fortælle om en nærværende hverdag, der taler direkte til de unge og motiverer dem til at handle – nemlig at søge optagelse.
Som en del af arbejdet har vi udviklet en ny, fælles visuel identitet og en brandplatform, der samler AAU-brandet. Derudover har vi skabt et specifikt design til rekruttering, der gør kommunikationen både målrettet og effektiv.
Rebranding og visuel identitet
Samarbejdet har indtil videre resulteret i to kampagner, ”Med egne ord” og ”Ingen dumme spørgsmål”, der begge følger den nye rekrutteringsstrategi. I kampagnerne skabes en samhørighedsfølelse til målgruppen på en måde, der føles nær og ægte.
Vi har bevæget os væk fra de traditionelle, store og alvorlige budskaber, hvor uddannelse handler om at redde verden. I stedet har vi valgt at omfavne det nære hverdagsfællesskab og komme tæt på studerendes dagligdag i en relaterbar tone. Vi giver de unge konkrete svar på deres konkrete spørgsmål, skaber afklaring, omfavner deres tvivl, og giver tryghed i et (livs)valg forbundet med stor usikkerhed for de unge.
øvrige cases