Gør dig selv interessant med eksempler

Præsentationsteknik #1

Sine Hedegaard

Sine Hedegaard

Lead Advisor

Signe Ross

Signe Ross

Project Associate

 
Ingen kan fordrage en uvedkommende og uinspirerende præsentation. Alligevel findes de i massevis, og ofte ender vi selv med at servere en halvkedelig en af slagsen – ikke fordi vi ønsker det, men fordi tiden er knap og listen over andre vigtige arbejdsopgaver er lang. Herunder kan du læse et simpelt trick til, hvordan du kan gøre dig selv langt mere interessant, når du præsenterer.

Det er nemlig et faktum, at du skaber større effekt på dine modtagere, hvis du bruger konkrete eksempler i din præsentation. Vi bliver overbevist af det, vi kan se, høre, lugte og smage – det kan vi forestille os. Og derfor skal du bruge en konkret oplevelse fra dit eget liv, næste gang du rejser dig op på tirsdagsmødet eller til julefrokosten for at tage ordet.

Las os lave en lille test. Kan du huske, hvor langt der er til månen? Nej vel. Det kan vi ikke huske, selvom vi har fået det at vide 87 gange. Til gengæld kan vi godt huske den overordnede storyline i Harry Potter. Hvorfor?

Jo. Den grundlæggende forskel på de to typer af ”information” – fra et kommunikativt perspektiv vel at mærke – er, at de er lageret to forskellige steder i vores hjerner. Den ene i vores mentale tal-arkiv, den anden blandt vores følelser og forestillingsevne. En lignende opdeling er beskrevet af Daniel Kahnemann i “Thinking Fast & Slow”, som siden har været fast inventar i adfærdsteorien og er blevet forfinet siden 1950´erne. Bevidstheden, siger Kahnemann, er inddelt to systemer: System et, der er hurtigt, intuitivt og følelsesdrevet; system to, der er langsomt, rationelt og logisk.

Når vi læser eller ser historien om Harry Potter, aktiverer vi overvejende system et. Her identificerer vi os med de følelser, drømme, værdier og oplevelser, der bliver spejlet i historien. Vi involverer os følelsesmæssigt, og derfor er detaljerne langt nemmere at genkalde – end eksempelvis tallet 384.399 km (som by the way er afstanden til månen).

 

Involver dine modtagere

Tilbage til dig og din præsentation. Hvis du gerne vil sikre dig, at dine modtagere opnår en solid forståelse af dit budskab, skal du altså sørge for, at de er mentalt involveret i det, du siger – de skal kunne relatere det til dem selv: til deres arbejde, situation eller private liv.  

Med modtagerens indlevelse kommer forståelsen, og her er brugen af historier (eller eksempler) nøglen. Jo mere indgående de bearbejder dit budskab – ser det og mærker det – jo mere sandsynligt er det, at de vil tage det til efterretning og huske det senere hen.

Eksempler på eksempler

Tænk på reklamer for nødhjælpsorganisationer. De formidler ikke i abstrakte tal, men tager udgangspunkt i konkrete historier om ubarmhjertige skæbner. Fordi det virker. Vi hiver først pungen op af lommen, når vi ser et rigtigt menneske, som har brug for vores hjælp.

Et andet eksempel så vi for nyligt, da Mette Frederiksen gav sin åbningstale til Folketinget. (Hvis du ikke har set talen endnu, så skynd dig at gøre det – hun bruger eksempel-grebet ret fornuftigt).

Statsministeren kunne have indledt med at lægge grundstenene for den valgkamp, som lå for døren. Men det gør hun ikke. I stedet indleder hun med – gennem fortællinger – at hylde tre politiske koryfæer: Vi hører om en genert Marianne Jelved, der som barn ikke turde fortælle sin klasse, at hun havde medbragt flødekarameller på sin fødselsdag. Om Henrik Dam Kristensen, der har mistet to af sine børn. Og om Bertel Haarder, der som barn stammede voldsomt og blev drillet.

Fortællingerne gør talen interessant og lettere at huske. Men de gør mere end det. De får også karakter af et mentalt frikvarter, hvor vi for et øjeblik kan læne os tilbage uden at overveje, hvordan vi er (u)enige. For mens der fortælles, er vi ikke politikere eller vælgere, men medmennesker med følelser og humor. Medmennesker, der er enige i, at det er synd for dem, der bliver drillet, er generte eller mister deres børn.

Og det er ret smart. For med fortællingerne transcenderer Statsministeren de partipolitiske uenigheder og taler ind i universelle værdier, som er større end det, vi er uenige om. Og når politikken bliver bragt på banen et par minutter senere, ved vi, at der er noget, der er større end vores uenigheder – noget vi er enige om. 

Det skal du gøre

Du behøver ikke være nogen Statsminister eller J. K. Rowling for at bruge eksempler. Det handler om, at du skal krydre din præsentation med noget fra virkeligheden, som du selv har oplevet. På den måde gør du dig selv og din præsentation mere interessant, lettere at huske og øger sandsynligheden for, at dine modtagere vil tage dit budskab til efterretning. Prøv det. Det virker.

Dette lille skriv handlede om at bruge konkrete eksempler. Den kunne også have handlet om at skabe en forbindelse til dine modtagere, om at strukturere en præsentation, om at droppe fagsproget og være nærværende, om at finde ro på scenen eller noget helt femte. I alle disse discipliner er eksemplets magt stærkt, så god jagt med at finde de gode og rigtige eksempler, der understøtter dine fortællinger – modtagerne vil belønne dig med udtalt opmærksomhed.