Guides

Præsentationsteknik #1 Sine Hedegaard Lead Advisor Signe Ross Project Associate   Ingen kan fordrage en uvedkommende og uinspirerende præsentation. Alligevel findes de i massevis, og ofte ender vi selv med at servere en halvkedelig en af slagsen – ikke fordi vi ønsker det, men fordi tiden er knap og listen over andre vigtige arbejdsopgaver er lang. Herunder kan du læse et simpelt trick til, hvordan du kan gøre dig selv langt mere interessant, når du præsenterer. Det er nemlig et faktum, at du skaber større effekt på dine modtagere, hvis du bruger konkrete eksempler i din præsentation. Vi bliver overbevist af det, vi kan se, høre, lugte og smage – det kan vi forestille os. Og derfor skal du bruge en konkret oplevelse fra dit eget liv, næste gang du rejser dig op på tirsdagsmødet eller til julefrokosten for at tage ordet. Las os lave en lille test. Kan du huske, hvor langt der er til månen? Nej vel. Det kan vi ikke huske, selvom vi har fået det at vide 87 gange. Til gengæld kan vi godt huske den overordnede storyline i Harry Potter. Hvorfor? Jo. Den grundlæggende forskel på de to typer af ”information” – fra et kommunikativt perspektiv vel at mærke – er, at de er lageret to forskellige steder i vores hjerner. Den ene i vores mentale tal-arkiv, den anden blandt vores følelser og forestillingsevne. En lignende opdeling er beskrevet af Daniel Kahnemann i “Thinking Fast & Slow”, som siden har været fast inventar i adfærdsteorien og er blevet forfinet siden 1950´erne. Bevidstheden, siger Kahnemann, er inddelt to systemer: System et, der er hurtigt, intuitivt og følelsesdrevet; system to, der er langsomt, rationelt og logisk. Når vi læser eller ser historien om Harry Potter, aktiverer vi overvejende system et. Her identificerer vi os med de følelser, drømme, værdier og oplevelser, der bliver spejlet i historien. Vi involverer os følelsesmæssigt, og derfor er detaljerne langt nemmere at genkalde – end eksempelvis tallet 384.399 km (som by the way er afstanden til månen). Involver dine modtagere Tilbage til dig og din præsentation. Hvis du gerne vil sikre dig, at dine modtagere opnår en solid forståelse af dit budskab, skal du altså sørge for, at de er mentalt involveret i det, du siger – de skal kunne relatere det til dem selv: til deres arbejde, situation eller private liv. Med modtagerens indlevelse kommer forståelsen, og her er brugen af historier (eller eksempler) nøglen. Jo mere indgående de bearbejder dit budskab – ser det og mærker det – jo mere sandsynligt er det, at de vil tage det til efterretning og huske det senere hen. Eksempler på eksempler Tænk på reklamer for nødhjælpsorganisationer. De formidler ikke i abstrakte tal, men tager udgangspunkt i konkrete historier om ubarmhjertige skæbner. Fordi det virker. Vi hiver først pungen op af lommen, når vi ser et rigtigt menneske, som har brug for vores hjælp. Et andet eksempel så vi for nyligt, da Mette Frederiksen gav sin åbningstale til Folketinget. (Hvis du ikke har set talen endnu, så skynd dig at gøre det – hun bruger eksempel-grebet ret fornuftigt). Statsministeren kunne have indledt med at lægge grundstenene for den valgkamp, som lå for døren. Men det gør hun ikke. I stedet indleder hun med – gennem fortællinger – at hylde tre politiske koryfæer: Vi hører om en genert Marianne Jelved, der som barn ikke turde fortælle sin klasse, at hun havde medbragt flødekarameller på sin fødselsdag. Om Henrik Dam Kristensen, der har mistet to af sine børn. Og om Bertel Haarder, der som barn stammede voldsomt og blev drillet. Fortællingerne gør talen interessant og lettere at huske. Men de gør mere end det. De får også karakter af et mentalt frikvarter, hvor vi for et øjeblik kan læne os tilbage uden at overveje, hvordan vi er (u)enige. For mens der fortælles, er vi ikke politikere eller vælgere, men medmennesker med følelser og humor. Medmennesker, der er enige i, at det er synd for dem, der bliver drillet, er generte eller mister deres børn. Og det er ret smart. For med fortællingerne transcenderer Statsministeren de partipolitiske uenigheder og taler ind i universelle værdier, som er større end det, vi er uenige om. Og når politikken bliver bragt på banen et par minutter senere, ved vi, at der er noget, der er større end vores uenigheder – noget vi er enige om. Det skal du gøre Du behøver ikke være nogen Statsminister eller J. K. Rowling for at bruge eksempler. Det handler om, at du skal krydre din præsentation med noget fra virkeligheden, som du selv har oplevet. På den måde gør du dig selv og din præsentation mere interessant, lettere at huske og øger sandsynligheden for, at dine modtagere vil tage dit budskab til efterretning. Prøv det. Det virker. Dette lille skriv handlede om at bruge konkrete eksempler. Den kunne også have handlet om at skabe en forbindelse til dine modtagere, om at strukturere en præsentation, om at droppe fagsproget og være nærværende, om at finde ro på scenen eller noget helt femte. I alle disse discipliner er eksemplets magt stærkt, så god jagt med at finde de gode og rigtige eksempler, der understøtter dine fortællinger – modtagerne vil belønne dig med udtalt opmærksomhed.

. Ulrik Samuelsen Advisor Mikkel Poulsen Lead Advisor   Der er mange gode grunde til at prioritere sin digitale tilstedeværelse som CEO på LinkedIn. Algoritmerne belønner bestemt adfærd, og det kræver derfor at man udforsker, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Læs med her, følg de 3 råd og sæt skub i din tilstedeværelse på LinkedIn. I en verden domineret af en stigende grad af mistillid har virksomheder et stort ansvar at løfte. Ifølge Primetimes Tillidsbarometer 2022, er virksomheder en af de mest tillidsvækkende institutioner i Danmark. Samtidig stoler 75% på folk, de kan spejle sig selv i, hvilket giver nogle oplagte muligheder for virksomhedsledere som tillidsvækkende aktører at aktivere og synliggøre deres personlige brand og flytte holdninger. Ifølge vores Tillidsbarometer, har virksomhedslederes personlige branding afgørende betydning for deres muligheder for at blive set og hørt. Så hvad bremser dig, CEO? Og hvordan kan du som kommunikationschef understøtte din CEO? Sociale medier giver oplagte muligheder for at styre sin kommunikation i den ønskede retning. Men alle kæmper om opmærksomheden, så hvordan sætter du et troværdigt digitalt fodspor, der varer ved? Følger du disse 3 råd, er du godt på vej. LinkedIn – din digitale brand-personlighed Det vigtigste digitale værktøj til professionel branding er LinkedIn. Mere end 57 millioner virksomheder er til stede på LinkedIn. Et tal, der uden tvivl vil stige. Det er også et værktøj, som mange danske topchefer har lært at mestre og forstår vigtigheden af, herunder Mads Nipper, CEO hos Ørsted, Jacob Aarup-Andersen, CEO hos ISS, og Carsten Egeriis, CEO hos Danske Bank. Men det er ikke alle topchefer, der har fået memoet om, hvilken effekt og værdi LinkedIn kan skabe til både at brande sig selv og sin virksomhed. Det bliver ofte nedprioriteret eller overladt for meget til spøgelsesskribenter fra kommunikationsafdelingen, hvor det personlige touch som oftest udebliver. Ifølge en rapport fra FTI Consulting, er det kun 26% af verdens mest indflydelsesrige topchefer, der aktivt bruger sociale medier, herunder LinkedIn. Det er ærgerligt. For sandheden er, at vi hellere vil modtage budskaber fra personer end fra de virksomheder og brands, de repræsenterer. Ifølge Edelman Trust Barometer 2022, ønsker 80% af den generelle befolkning at CEO’en skal være synlig, når en virksomhed udtaler sig om offentlig politik eller arbejde deres virksomhed har gjort til gavn for samfundet. At få sat et menneskeligt ansigt på en virksomhed vækker tillid og troværdighed. Samtidig har LinkedIn et magtfuldt publikum, hvor 4 ud af 5 medlemmer i større eller mindre grad driver beslutningsprocesser i virksomhederne, de repræsenterer. En etableret profilering på dette sociale medie tillader deltagelse i aktuelle debatter, hvor du gennem thought leadership kan positionere dig blandt relevante kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere. En stærk brand-personlighed på LinkedIn kan skabe mange ringe i vandet. Fordele er der nok at tage af, men hvordan kommer man godt fra land? Undervurder ikke vigtigheden af profiloptimering Fundamentet skal på plads som det første. Et godt sted at starte er derfor at udføre en profiloptimering, hvor du får alle grundelementerne på plads. Første skridt er naturligvis at have det helt basale på plads såsom et professionelt profilbillede, men ligeledes et relevant coverbillede, der tydeliggør, hvad du arbejder inden for. Sørg for at give din profil en personlig og relevant URL, og gør din Om-tekst retvisende ift. dine kompetencer, ansvarsopgaver og erfaring. Tilføj desuden minimum 5 relevante kompetencer til dit nuværende og tidligere jobs. Det vil give brugere, der besøger din profil mulighed for hurtigt at danne sig et overblik over, hvem du er og hvad du kan. Derved er du også sikker på, at de folk, som connecter med dig, er interesseret i at vide, hvad du har på hjertet. Når grundelementerne er på plads, bør du udforme en god gammeldags plan for dine udgivelser. Spørg dig selv, hvordan du vil have, at andre ser på din digitale tilstedeværelse. Vil du gerne fremstå som eksperten på dit område? Vil du være kendt som den, der har en saglig kommentar til relevante artikler? Eller måske noget helt tredje? Fokuser dine kræfter og arbejd strategisk med dit personlige brand Du kan ikke være kendt for alt, så fokuser dine kræfter på udvalgte mærkesager eller samtaleemner, som bliver genstand for din kommunikation. Udvælg 3-4 samtaleemner, som du gerne vil være thought leader på. Det vil danne rammerne for din kommunikation på LinkedIn og sikre dig et konsistent udtryk. Det vil ligeledes give dig en retning for, hvilke interessenter og meningsdannere, som er mest relevante for dig at oprette forbindelse med. Samtidig får dine forbindelser over tid en klar idé om, hvad de får ud af at følge dig. Og hvad med algoritmerne? Algoritmerne på LinkedIn er lige så hemmelige som opskriften på Coca Cola. Det gør det vanskeligt at vide, præcis hvad der skal til for, at et opslag bryder gennem lydmuren. Ifølge vores tal kan vi dog se, at timen efter dit opslag er gået live, er den vigtigste periode for at sikre stor organisk rækkevidde. Det handler med andre ord om at opnå så stort et engagement i form af likes, kommentarer og delinger fra andre brugere i opslagets første time. Derfor er det en god idé at få intern opbakning fra kollegaer eller medarbejdere, der reagerer på opslaget tidligt, så algoritmerne spreder det mest muligt. Der raser jo en opmærksomhedskamp, husker du nok. Og når nu vi taler om opmærksomhed, så er der naturligvis også dage og tidspunkter, der er bedre at poste på end andre. For at give dig selv de bedste forudsætninger for at få taletid og opnå interaktion, bør du overveje, hvornår du poster dine opslag. Når det kommer til sociale medier, er det ikke forbudt at fejle. Algoritmernes uforudsigelighed kræver, at man prøver sig frem. Evaluer gennem dit Social Selling Index LinkedIn måler alle brugeres Social Selling Index (SSI), der viser et kvantificeret overblik over, hvor effektiv du er til at etablere dit professionelle brand, engagere dig i indsigt samt opbygge relationer og forbindelser. Herigennem kan du se, om du lykkes med at skabe samtaler om din virksomheds produkter

fuk, kiss og meget mere Emil Lohse Senior Advisor Marie Støving Rørstrøm Lead Designer   Alle kommunikationsfolk bøvler med at designe den gode PowerPoint. Lyt med til samtalen her mellem en af vores Art Directors og vores cand.comm-uddannede rådgiver, så du slipper for at sidde med tungen ude af munden for at designe din næste PowerPoint-præsentation. Vi kender det alle sammen. Der skal laves en præsentation, og til trods for du hverken har en baggrund som kreativ eller visuel kommunikatør, er opgaven alligevel havnet på dit bord. Hvad gør du? Du har to muligheder: Efter bedste evne (og med en stor portion tålmodighed) får du stablet en middelmådig præsentation på benene Du ”låner” en skabelon fra en af dine dygtige kollegaer med mere grafisk snilde, og efter en ihærdig indsats er det lykkedes dig kun at gøre skabelonen moderat dårligere end udgangspunktet Personligt har jeg selv forsøgt mig med begge dele med varieret grad af succes. Men hvorfor skal være så svært at lave en præsentation i verdensklasse? Jeg har derfor sat jagten ind på de gode PowerPoint-skills for at finde svar på, om det virkelig er så kompliceret, og om det i virkeligheden kun er forbehold personer med kreative uddannelser. Jeg har derfor allieret mig med min dygtige (og forhåbentlig tålmodige) kollega Marie Støving Rørstrøm, som er Art Director og altid klar på at hjælpe en ven i nød. Byd derfor velkommen til Marie: Marie: Hej Emil. Godt initiativ. Jeg er altid klar på at hjælpe, og jeg tænker også, det falder på et tørt sted. Jeg har igennem tiden set mange præsentationer med varierende succes, og en gang imellem sidder man som AD’er tilbage med denne følelse:  Men i virkeligheden skal der ikke ret meget til for at lave det gode PowerPoint. Det handler bare om at vide, hvor man skal starte. Den første regel er KISS, ej at forveksle med glamrock-bandet fra 70’erne. Det står for keep it simple, stupid. Jeg kan huske den sidste præsentation, du sendte forbi mig, og det første jeg tænkte, var: ”puha, det er svært at trække vejret”. Det jeg mener, er, at det ofte er er en god idé at fjerne alt det unødvendige, så indholdet er skåret helt ind til benet uden forstyrrende elementer. Emil: Det giver god mening, men hvordan ved man, hvad der er det vigtigste i arbejdet med visuel fremstilling? Marie: En god idé er at opbygge et budskabshierarki; hvad er det vigtigste, du absolut skal fortælle? Følg den rangorden og fjern fra bunden. En gang i mellem kan det være nødvendigt med flere budskaber og meget tekst. Her handler det om at skabe kontraster, og det bringer mig til regel nummer to. En regel jeg har valgt at kalde FUK-reglen. Man kunne også kalde den KUF eller UKF, men det lyder simpelthen for dumt. FUK henviser til fed, understregning og kursiv, som ofte er din ven, hvis et slide bliver meget teksttungt. Har sat et eksempel ind, så du kan se, hvad jeg mener. En anden ting, jeg ofte tænker over, er, at kommunikationsfolk der ikke har en kreativ baggrund, ofte har en tendens til at ville for meget. Det er lidt som om, man er bange for såkaldt white space (white space er tomhed og luft omkring alle de andre elementer i en komposition). Det betyder, man ofte ender ud i både at have illustrationer, billeder, tekst og bullits på det samme slide. Her vil jeg igen henvise til KISS-reglen, for i virkeligheden fjerner de mange elementer fokus fra det, I egentlig prøver at sige. Emil:Så hvor mange forskellige elementer kan man tillade sig at have på ét slide? Marie: The rule of three er god til mange ting – dette inklusiv. I dette tilfælde kunne det være 1) overskrift, 2) bullits, 3) illustration. Det er dog altid et spørgsmål om balance, så hvis dit slide kun indeholder et par bullits, kan det give god mening med en illustration. Men hvis du i forvejen har skrevet en lang roman af en tekst, så burde du nok holde lidt igen. Marie: Det var alle de sjove regler. Nu kommer vi til alt det, jeg ikke kan sige med ord. Nemlig hjælpelinjer. Hjælperlinjer kan hjælpe én (pun intended), så man sikrer sig, at ens forskellige elementer står det samme sted på tværs af slides. Emil: Marie, tak for hjælpen! Jeg vender tilbage, næste gang jeg har lavet en præsentation. Så kan du jo vurdere, om der er en plads til mig som AD’er nede hos jer i Creative? Marie: Det er en aftale. HOL. Emil: HOL? Marie:  Held & Lykke Emil: Det kan være, vi skal have dig til at arbejde lidt med det sproglige til næste gang? Marie: Der har vi idéen til vores næste indlæg!