ChatGPT: Kommunikatørens ven eller fjende?

Kirstine Stagis

Consultant

 

Der har været protester og etiske overvejelser om kunstig intelligens – især efter ChatGPT blev lanceret i slutningen af 2022. Skal vi have tillid til den, og i hvilke situationer kan vi bruge den? Er du i tvivl, om du skal give dig i kast med chatbot-teknologien, så får du her nogle råd til, hvordan du som kommunikatør kan anvende AI-værktøjet.

Nogle er flittige brugere, mens andre ikke helt har taget det nye værktøj til sig. Særligt den yngre generation er aktive, hvor mere end hver tredje dansker mellem 19-34 år bruger ChatGPT i enten privat sammenhæng og på jobbet, mens det kun er 12 procent af de 55-66-årige.

Kigger vi lidt tilbage i tiden, er samspillet mellem mennesker og teknologi ikke nyt. Tænk bare på dengang, hvor man som turist i Paris skulle stå med et fysisk kort for at finde vej fra Eiffeltårnet til Triumfbuen, eller dengang man skulle hæve penge for at dele en fælles betaling til en fødselsdagsgave.

Også i erhvervslivet har ny teknologi gjort hverdagen lettere. Kundeservicefag bruger kunstig intelligens til at give hurtigere svar, og I Norddjurs Kommune har de etableret en algoritme, som automatisk sorterer deres mails, hvilket har reduceret den tid, de før brugte på fordelingen med 66 procent.

Vi ser hele tiden nye projekter, der bliver søsat og nye teknologiske udviklinger, der ser dagens lys – ikke mindst med ChatGPT’s fremkomst. Måske er du en af dem, der allerede har prøvet den af? Eller måske er du mere skeptisk? Her kommer nogle gode råd til dig som kommunikatør.

 

Er kommunikatøren fortid?

Et helt naturligt spørgsmål i AI-fremmarchen er, om vi kommunikationsfolk på et tidspunkt vil miste vores job? ChatGPT kan allerede skrive en udmærket pressemeddelelse, give ideer til kreative koncepter, og opslag til sociale medier. Inden for det sidste halve år er den blevet endnu skarpere, og vi må forvente, at den kun udvikler sig til at blive endnu mere præcis med tiden. Senest med opgraderingen til GPT-4, der bl.a. er i stand til at forstå indhold på billeder.

Flere har udtrykt bekymring for, om kunstig intelligens vil overtage vores arbejde, men erfaring fra andre brancher fortæller os, at vi ikke behøver at være så urolige.

Tilbage i 2018 pegede en undersøgelse fra PwC på, at kunstig intelligens og automatisering ville efterlade mere tid til ekspertvurderinger fra advokater, samtidig med at de ville kunne indtage flere sager. Flere spåede sågar, at den øgede effektivitet gennem kunstig intelligens ville sænke omkostningerne og prisen, så flere kunne få råd til advokathjælp. Altså ville det åbne for et kæmpe marked, fordi flere ville få råd til en advokat.

Måske vil vi se samme tendens i kommunikationsbranchen? ChatGPT kan hjælpe os med de mere rugbrøds-betonede opgaver, hvilket vil give tid til flere strategiske timer, der kræver menneskelig vurdering og vejledning. Den gør os bedre, fordi den frigiver tid til de større og mere tænkekrævende opgaver, og derfor er der god grund til at se teknologien som ven og ikke fjende. Men inden begejstringen bliver for stor, er der fortsat områder, hvor vi skal være påpasselige. 

Vær på vagt – ChatGPT lyver

Protesterne og den skepsis der har været og fortsat eksisterer omkring ChatGPT, er ikke alle uden grund. Vi har allerede oplevet eksempler på teknologiens skyggesider. Den lyver nemlig, så vandet driver – og den indrømmer ikke nødvendigvis, at den ikke har et sandfærdigt svar. Derfor er det vigtigt, at du tager svarene med et gran salt og selv faktatjekker.

Se bare nedenstående eksempel, hvor jeg har spurgt ChatGPT, om den kan fortælle lidt om mig. Faktisk er der ikke meget sandt i teksten, den har produceret. Helt tilfældigt findes der et brandingbureau ved navn Stagis (mit efternavn), og det er herfra, den tager al sin information. Området er ikke langt fra min nuværende beskæftigelse her i Primetime, men det er nok mest et tilfælde. For jeg er hverken iværksætter, medstifter af Stagis, foredragsholder, forfatter eller taler.

Som med andre online, digitale værktøjer er det vigtigt at være opmærksom på den data, du skriver ind, for vi kan ikke være sikre på, om ChatGPT lagrer den data, den bliver fodret med. Det er derfor ikke her, du skal skrive dine bankoplysninger, kodeord eller person- og virksomhedsfølsomme oplysninger. Et vigtigt opmærksomhedspunkt til dig, der arbejder med eksterne informationer. Tænk dig om, og rådgiv dig selv, som du ville rådgive din 85-årige mormor om ALDRIG at trykke på et link og skrive private oplysninger.

Men er vi opmærksomme på de mindre gode ting, og bruger vi den fornuftigt, er vi som kommunikatører ikke en del af fortiden. Dertil skal vi huske, at chatten ikke er ekspert på kreativitet. Kunstig intelligens kan være en hjælp til at generere idéer, men i sidste ende er det vores, menneskets, evne til at være nytænkende – at kunne skabe originale idéer – der skaber de bedste løsninger i kommunikationsbranchen. ChatGPT frigiver altså tid til at skabe indhold, der afviger fra mængden, men den overtager ikke vores job.

Med andre ord: AI erstatter ikke mennesker. Mennesker erstattes af andre mennesker, der har lært at samarbejde med AI.