Videndeling

C25-virksomheder Jakob Høegh PARTNER & DIRECTOR, BRANDING & MARKETING Asta Gad Jarlshøi Project Associate Johanne Dahl Project Associate Ida Jacobsen Senior insights advisor   Hvilke top CEO’s er dygtigst på LinkedIn? Hvem ligger i bunden? Og hvem formår bedst at engagere sine følgere?   De spørgsmål og meget mere får du svaret på i Primetimes LinkedIn CEO Barometeret. Vi har på baggrund af næsten 300 opslag og mere end 8.000 datapunkter analyseret C25-ledernes digitale ageren.  Vi kårer en overordnet vinder. Og så kårer vi tre vindere i følgende kategorier:  Firmasoldaten. CEO’en, der har fokus på top- og bundlinjen, virksomhedens resultater og som oftest kommunikerer i embeds medfør.  Aktivisten. CEO’en, der er værdibaseret og samfundsorienteret. Denne CEO kærer sig om mere end virksomhedens finansielle formåen.  Mennesket bag skjorten. CEO’en, der er god til at bringe sig selv i spil.  Har du læst så langt? Så er du formentlig også interesseret i at læse rapporten. læs rapporten 2024 læs rapporten 2023

Sådan sikrer du den bedste performance Asta Gad Jarlshøi project associate Ann-Sofie Bøgelund lead digital advisor   Hvordan sikrer du bedst muligt performance i dine kampagner? Udnyt dataen! Det er langt fra nok at kunne lave kreative og gennemtænkte kampagner. Afrapportering er og forbliver nøglen til at sikre, at kampagner ikke kun er iøjenfaldende, men ligeledes er effektive og når ud over rampen hos den tiltænkte målgruppe. I Primetime opsætter vi altid vores performancemålinger eer BMP-frameworket: Business metrics, Marketing metrics og Performance metrics. Business metrics omhandler kampagnens overordnede formål. Skal vi skaffe flere ansøgere? Branding? Salg? Eller noget erde? Marketing metrics omhandler de strategiske opsætningsvalg og målepunkter såsom rekruttering, synlighed og adfærd. Sidst bruger vi performance metrics til at dykke dybere ved at måle på klik, visninger, CPC, CTR mm. Målepunkterne er gensidigt aængige; performance-målepunkterne skal understøtte marketing- målepunkterne, der igen skal understøtte business-målepunkterne. Og hvordan kan du så måle på indsatsen? Her kommer fire takeaways for, hvordan du bør arbejde med måling og performance. 1/ Kontinuerlig optimering Med realtidsrapportering kan kampagneindsatsen optimeres og tilpasses løbende, så det sikres, at annoncekronerne bliver brugt mest effektivt. Ved brugen af live dashboards kan man inviteres med ind i maskinrummet og følge performance af ens kampagner lige fra launch til kampagnens allersidste dag. Afrapporteringen giver dermed mulighed for at evaluere, hvordan kampagner præsterer i forhold til de opstillede KPI’er ved at identificere, hvad der har fungeret, og hvad der skal gentænkes til næste gang. 2/ Maksimering af mediebudgettet Ved løbende at analysere kampagnernes performance kan man identificere, hvilke kanaler, formater og annoncematerialer målgrupperne interagerer mest med. Den konstante monitorering sikrer garanti for, at man anvender mediebudgettet mest optimalt, og erfaringerne fra den løbende optimering er guld værd for fremtidige kampagner. https://usercontent.one/wp/primetime.dk/wp-content/uploads/2024/05/Screenrecording.mov?media=1713952672 3/ Unik målgruppeindsigt Gennem afrapportering kan der opnås et dybdegående indblik i, hvordan målgrupper responderer på forskellige budskaber, kanaler og tilgange. Denne indsigt giver mulighed for at udvikle en strategi, der er baseret på faktiske data og resultater i stedet for at hvile på mavefornemmelser. Ved at bruge data til at informere strategien kan man således målrette kampagner mere præcist og opnå bedre resultater.   4/ Byggesten til fremtidige kampagner Afrapporteringer spiller en afgørende rolle i at skabe et solidt fundament for fremtidige kampagner. Ved at analysere resultaterne af tidligere kampagner opnår man værdifuld viden om, hvad der har fungeret godt og knap så godt. Denne indsigt giver mulighed for at identificere mønstre, trends og tendenser i målgruppers adfærd og præferencer, som kan inkorporeres i kommende kampagneindsatser. Afrapportering er således ikke kun en opgave, der skal udfyldes. Det er en helt igennem afgørende faktor for, at kampagner oplever succes. Ved at investere tid og ressourcer i afrapporteringer kan man løfte sine budskaber til det niveau, de fortjener.

Kirstine Stagis Advisor Mathilde Langthaler Project associate   Det handler om at arbejde klogere og ikke hårdere. En påstand de fleste nok kan nikke genkendende til, men kun få mestrer i praksis. Softwaregiganten Salesforce og deres nordiske PR-chef er et eksempel på, hvordan man knækker koden til at sikre størst mulig værdi af et PR-budget. Jeg ønskede at optimere vores PR-budget til det maksimale. Det krævede, at vi frigjorde os fra den traditionelle model med unødvendigt dobbeltarbejde. PR står højt på listen af Salesforces prioriteter og er en nøglefaktor i at opbygge brandkendskab og skabe vækst i Norden. Rickard Waldenström, Head of Corporate Communications & Public Relations for Salesforce i Norden Salesforce havde en ret typisk og traditionel arbejdsmetode, når det kom til PR for store, globale virksomheder. Alt centraliseret indhold fra Salesforces HQ skulle oversættes, lokaliseres og distribueres parallelt i forskellige markeder. En tidskrævende proces, hvor indholdet ikke altid havde lokal relevans og dermed ikke passede ind i en nordisk kontekst. Samlet Nordisk Hub Rickard tiltrådte som nordisk PR-chef hos Salesforce i slutningen af 2022, og han fik samtidig ansvaret for at følge op på det nordiske bureau-netværk, som Salesforce allerede havde etableret med henholdsvis Sverige, Finland, Norge og Primetime i Danmark. Her så han nye muligheder for at ændre i arbejdsprocesserne og åbne op for mere kreative kommunikationsløsninger.   Derfor gik de nordiske bureauer sammen og udnyttede deres rolle som en samlet nordisk hub. Hvert bureau arbejder fortsat på lokale indsatser, der kræver lokalt kendskab, men på aktiviteter der kan gå på tværs af Norden, arbejder de nu som ét samlet team i stedet for hver for sig. Ét land tager ansvaret for en given aktivitet, identificerer relevante vinkler for hele Norden, interviewer relevante Salesforce-eksperter og udformer på den baggrund fx pressemeddelelser, debatindlæg og pitches.   Indholdet deles efterfølgende med de andre bureauer, der får serveret indhold, der er tilpasset en nordisk kontekst, hvorefter det eneste krævede er en oversættelse og tilføjelse af lokale talspersoner.   Det er på mange måder et godt eksempel på, hvordan et samarbejde på tværs af de nordiske lande kan optimere arbejdsprocesser og føre til sparring, inspiration og nye idéer på tværs af landegrænser.

Kirstine Stagis Consultant   Der har været protester og etiske overvejelser om kunstig intelligens – især efter ChatGPT blev lanceret i slutningen af 2022. Skal vi have tillid til den, og i hvilke situationer kan vi bruge den? Er du i tvivl, om du skal give dig i kast med chatbot-teknologien, så får du her nogle råd til, hvordan du som kommunikatør kan anvende AI-værktøjet. Nogle er flittige brugere, mens andre ikke helt har taget det nye værktøj til sig. Særligt den yngre generation er aktive, hvor mere end hver tredje dansker mellem 19-34 år bruger ChatGPT i enten privat sammenhæng og på jobbet, mens det kun er 12 procent af de 55-66-årige. Kigger vi lidt tilbage i tiden, er samspillet mellem mennesker og teknologi ikke nyt. Tænk bare på dengang, hvor man som turist i Paris skulle stå med et fysisk kort for at finde vej fra Eiffeltårnet til Triumfbuen, eller dengang man skulle hæve penge for at dele en fælles betaling til en fødselsdagsgave. Også i erhvervslivet har ny teknologi gjort hverdagen lettere. Kundeservicefag bruger kunstig intelligens til at give hurtigere svar, og I Norddjurs Kommune har de etableret en algoritme, som automatisk sorterer deres mails, hvilket har reduceret den tid, de før brugte på fordelingen med 66 procent. Vi ser hele tiden nye projekter, der bliver søsat og nye teknologiske udviklinger, der ser dagens lys – ikke mindst med ChatGPT’s fremkomst. Måske er du en af dem, der allerede har prøvet den af? Eller måske er du mere skeptisk? Her kommer nogle gode råd til dig som kommunikatør.   Er kommunikatøren fortid? Et helt naturligt spørgsmål i AI-fremmarchen er, om vi kommunikationsfolk på et tidspunkt vil miste vores job? ChatGPT kan allerede skrive en udmærket pressemeddelelse, give ideer til kreative koncepter, og opslag til sociale medier. Inden for det sidste halve år er den blevet endnu skarpere, og vi må forvente, at den kun udvikler sig til at blive endnu mere præcis med tiden. Senest med opgraderingen til GPT-4, der bl.a. er i stand til at forstå indhold på billeder. Flere har udtrykt bekymring for, om kunstig intelligens vil overtage vores arbejde, men erfaring fra andre brancher fortæller os, at vi ikke behøver at være så urolige. Tilbage i 2018 pegede en undersøgelse fra PwC på, at kunstig intelligens og automatisering ville efterlade mere tid til ekspertvurderinger fra advokater, samtidig med at de ville kunne indtage flere sager. Flere spåede sågar, at den øgede effektivitet gennem kunstig intelligens ville sænke omkostningerne og prisen, så flere kunne få råd til advokathjælp. Altså ville det åbne for et kæmpe marked, fordi flere ville få råd til en advokat. Måske vil vi se samme tendens i kommunikationsbranchen? ChatGPT kan hjælpe os med de mere rugbrøds-betonede opgaver, hvilket vil give tid til flere strategiske timer, der kræver menneskelig vurdering og vejledning. Den gør os bedre, fordi den frigiver tid til de større og mere tænkekrævende opgaver, og derfor er der god grund til at se teknologien som ven og ikke fjende. Men inden begejstringen bliver for stor, er der fortsat områder, hvor vi skal være påpasselige.  Vær på vagt – ChatGPT lyver Protesterne og den skepsis der har været og fortsat eksisterer omkring ChatGPT, er ikke alle uden grund. Vi har allerede oplevet eksempler på teknologiens skyggesider. Den lyver nemlig, så vandet driver – og den indrømmer ikke nødvendigvis, at den ikke har et sandfærdigt svar. Derfor er det vigtigt, at du tager svarene med et gran salt og selv faktatjekker. Se bare nedenstående eksempel, hvor jeg har spurgt ChatGPT, om den kan fortælle lidt om mig. Faktisk er der ikke meget sandt i teksten, den har produceret. Helt tilfældigt findes der et brandingbureau ved navn Stagis (mit efternavn), og det er herfra, den tager al sin information. Området er ikke langt fra min nuværende beskæftigelse her i Primetime, men det er nok mest et tilfælde. For jeg er hverken iværksætter, medstifter af Stagis, foredragsholder, forfatter eller taler. Som med andre online, digitale værktøjer er det vigtigt at være opmærksom på den data, du skriver ind, for vi kan ikke være sikre på, om ChatGPT lagrer den data, den bliver fodret med. Det er derfor ikke her, du skal skrive dine bankoplysninger, kodeord eller person- og virksomhedsfølsomme oplysninger. Et vigtigt opmærksomhedspunkt til dig, der arbejder med eksterne informationer. Tænk dig om, og rådgiv dig selv, som du ville rådgive din 85-årige mormor om ALDRIG at trykke på et link og skrive private oplysninger. Men er vi opmærksomme på de mindre gode ting, og bruger vi den fornuftigt, er vi som kommunikatører ikke en del af fortiden. Dertil skal vi huske, at chatten ikke er ekspert på kreativitet. Kunstig intelligens kan være en hjælp til at generere idéer, men i sidste ende er det vores, menneskets, evne til at være nytænkende – at kunne skabe originale idéer – der skaber de bedste løsninger i kommunikationsbranchen. ChatGPT frigiver altså tid til at skabe indhold, der afviger fra mængden, men den overtager ikke vores job. Med andre ord: AI erstatter ikke mennesker. Mennesker erstattes af andre mennesker, der har lært at samarbejde med AI.

Fantastisk eller forfærdeligt angstprovokerende? Emil Lohse Senior Advisor Signe Ross Consultant   Praktikanter er en vigtig del af dagligdagen i Primetime. Men hvordan skaber man egentlig de bedste rammer for, at man som studerende kan lykkes? Lyt med til samtalen mellem vores tidligere praktikant og en af vores praktikansvarlige, når de taler om, hvordan man skaber det gode praktikforløb, og hvordan det er at være en del af praktikprogrammet Primetime Accelerate. Vi har alle været der. Første dag i praktik. Første dag som fuldtidsmedarbejder på en rigtig arbejdsplads, og første dag hvor teoretisk viden skiftes ud til fordel for den praktiske virkelighed. Det er en dag, hvor man kommer igennem hele følelsesregisteret og er lige dele nysgerrig og nervøs. Her har virksomhederne et ansvar for at sørge for at skabe de bedste rammer, der giver praktikanten mulighed for at udvikle sig, men hvad er egentlig de bedste rammer? Og hvad er egentlig de største udfordringer, når man kommer direkte fra skolebænken og hverken ved, hvordan den fancy kaffemaskine virker, skriver en pressemeddelelse eller hvor mange burgere, der er okay at spise til frokost om fredagen? Jeg hedder Emil, og udover at sidde som rådgiver i vores Corporate-afdeling, er jeg også medansvarlig for vores praktikprogram. For at finde svar på hvordan det egentlig er at være praktikant i Primetime, har jeg allieret mig med én med førstehåndskendskab. Byd derfor velkommen til min kollega Signe Ross, der udover at være konsulent i vores kampagneafdeling, var praktikant her i Primetime fra februar til og med juli 2022. Emil: Nå, Signe. Velkommen til – og fedt du vil lege med. Tanken kom på baggrund af et indlæg, jeg læste på Bureaubiz. Her præsenterede en studerende fra KEA hendes bud på, hvordan man som arbejdsplads skaber den perfekte praktikplads. Signe: Sjovt, jeg har faktisk selv læst det. Emil: Perfekt, det gør samtalen en smule lettere. Men hvad synes du så? Signe: Jeg synes, det var et godt opråb. Jeg kunne endda genkende mig selv i hendes ”frygt” for at bruge kaffemaskinen. Vi har jo en smart vandhane i receptionen, der kan lave almindelig vand og danskvand. I lang tid følte jeg mig ret ny og noob, og jeg var lidt bange for at bruge den for, hvad nu hvis jeg ikke kunne slukke den, og der var danskvand ud over det hele? Emil: Det er sjovt, du siger det. Jeg var også bange for at bruge den, da jeg startede. Men det er netop det, jeg mener! Vi forsøger at gøre en del for at tage ordentligt imod vores praktikanter – både med opgaver og helt lavpraktiske ting som high tech vandhaner.  Vi har jo et ret skarpt praktikforløb med vores Primetime Accelerate-program, hvor alle praktikanter får en individuelt udviklingsforløb, ugentlige statusmøder, indblik i vores forskellige afdelinger osv., men jeg tænker, der er mange ting, vi glemmer at tage højde for. Så her kommer the million dollar question: Hvordan er det egentlig at starte i praktik? Emil Lohse Signe: Nervøst – og en smule angstprovokerende. Når man er ny på en arbejdsplads, vil man jo gerne præstere og vise hvor grineren man er. Og så er der jo også det med, at man gerne vil have et job bagefter. Derfor er man super opmærksom på ikke at gøre noget forkert. Hvert et ord og hver en mail læses igennem mindst ti gange inden, den bliver sendt.  For mig hjalp det heldigvis rigtig meget, at der hver uge var mentorsamtaler og statusmøder med afdelingslederen, hvor jeg både kunne få en fornemmelse for, hvad de forventede af mig som praktikant, men også få svar på alle mine lavpraktiske spørgsmål – såsom hvordan danskvandmaskinen fungerer. Og så kan man ikke komme udenom, at fredagsbarer og bordtennisdueller er en god måde at komme tæt på sine kollegaer og føle sig som en del af arbejdspladsen fra start. Emil: Hvad nu hvis du skulle give os nogle gode råd til, hvordan vi skaber et bedre onboarding-forløb? Signe: For dælen, Emil. Sikke et stort spørgsmål – det er svært at have et godt svar klar på den. Ej, det der fungerede bedst for mig, var at have et fast program, læringsplan og selv være med til at skrive nogle udviklingspunkter ned. Jeg havde en god oplevelse med gradvist at få mere og mere ansvar og gå fra at løse simple til mere komplekse opgaver. Emil: Ja, du endte jo faktisk med at være projektleder for en kampagne, gjorde du ikke? Jo, lige præcis. Det var lidt nervepirrende at have ansvar for processen fra A til Z, men samtidig også utrolig lærerigt, og jeg havde jo hele tiden mulighed for at få sparring, så det udviklede mig meget. Signe Ross Emil: Den er noteret. Skarpe læringsplaner og mere ansvar. Har du andre ting? Signe: Nu du siger det, kan jeg huske, at de mest stressende dage faktisk var dem, hvor jeg ikke havde så meget at lave. Det sætter nemlig tankerne i gang. Når man som praktikant er så præstationsfokuseret, bliver man hurtigt usikker på, om det er mangel på tillid, der gør, at man ikke har så meget at lave i perioder. Det tror jeg er vigtigt at tale om. For som oftest handler det jo bare om, at der ikke lige er nogle opgaver den dag – og det må man gerne nyde. Der skal nok komme dage, hvor der er masser at se til! Kan du ikke prøve at uddybe, hvad I forventer af jeres praktikanter? Det tror jeg mange vil synes, er rart at høre mere om. Emil: Det er et godt spørgsmål. Jeg er også vild med, at konsulenten nu har overtaget interviewet. Jamen, det vigtigste er jo egentlig bare, at man er nysgerrig og villig til at lære. Meget af det vi laver, er et håndværk, og man lærer bedst ved at få lov at eksekvere og lære af sine fejl. Så jeg tror, du har en god pointe i, at det er vigtigt med en tæt og ærlig dialog. Lige her til sidst har jeg bare et sidste spørgsmål. Fik du det ud af det,

Karsten Anker Partner & Head of Corporate, Finance & PR Ulrik Samuelsen Advisor   59% af danskerne tror på, at virksomheder gør, hvad der er bedst for samfundet, ifølge Primetimes tillidsbarometer. Det placerer danske virksomheder i toppen af tillidsindekset sammenlignet med resten af de vestlige lande. Men som virksomhed kommer man ikke sovende til tillid. Det er noget man skal gøre sig fortjent til – hele tiden. Vi har forsøgt at tage et kig i krystalkuglen for at se på 5 tendenser, der vil præge virksomheders kommunikation og evne til at bygge tillid i 2023. Tendens #1: Dokumentation af ESG-tiltag vil få en endnu større rolle Tiltag og kommunikation inden for bæredygtighed er allestedsnærværende ved et blik ud over både små og store virksomheder. Der arbejdes fortsat på højtryk i virksomhederne, for at omlægge til grønnere produktion, reducere mængden af belastende udledninger og skabe bedre medarbejderforhold. Forventningerne er ikke kun at spore hos forbrugerne – fra 2024 træder nye krav om virksomheders bæredygtighedsrapportering nemlig i kraft. Det vil unægtelig medføre en større arbejdsbyrde for virksomhederne, hvor dokumentation vil få en altafgørende rolle. Derfor vil bæredygtighed være et område, der vil fylde i stigende grad i de kommende år. I takt med dette vil der komme et øget fokus på green-washing hvor virksomheder, der rider uberettiget på den grønne bølge, vil komme i flere vanskeligheder. Et tema som blandt andet Forbrugerombudsmanden har haft fokus på i det forgangne år. Derfor skal virksomheder agere i overensstemmelse med det, de kommunikerer. Balancen mellem green washing og green hushning, hvor man kommunikerer for lidt. Med de nye rapporteringskrav, der forventes at træde i kraft fra 2024, bliver det spændende at se hvilke virksomheder, der vil ende med håret i den grønne postkasse. Tendens #2: Virksomheder kan ikke gemme sig bag regler og love Forbrugerne forventer, at virksomhederne driver forretning på en måde, der ikke kun giver økonomisk overskud, men også har en større positiv samfundsmæssig indvirkning. Når 59% af danskerne ifølge vores tillidsbarometer tror på, at virksomheder gør, hvad der er bedst for samfundet, er det et tegn på tillid. Og tilliden forpligter. Forventningen er ikke, at den enkelte virksomhed skal tage ansvar for alt, men man skal i stigende grad være klar til at kommunikere om, hvordan man forholder sig til miljøet, klimaet, arbejdstagerrettigheder, andre sociale forhold og meget mere. Kritikken af danske virksomheders ageren ifm. VM i Qatar har da også været til at føle på. På papiret legitime forretningsforetagender – på forsiden af medierne og i folkedomstolen fordømmelige ugerninger. Udgangspunktet er selvfølgelig, at love og regler overholdes, men det er ikke længere nok. Danskerne forventer, ifølge vores tillidsbarometer, at virksomhederne er en del af løsningen på de store problemer i samfundet. Tendens # 3: Aktiviteter i visse lande skal kunne forklares Krigen i Ukraine har indvarslet nye tider for dansk erhvervsliv. Mange danske virksomheder har måtte betale en høj pris, og det har kun intensiveret jagten på stabile regimer i erhvervslivet. Det gælder ikke kun forretningsforetagender som lokationen for produktionsanlæg, bredden af forsyningskæder og handler. Også placeringen af data er allerede i dag til diskussion. Der er flere nutidige eksempler på danske virksomheder, der er kommet i strid modvind grundet deres aktiviteter på det russiske marked i forlængelse af den ulovlige krig i Ukraine. Virksomhedernes situationer har i mange tilfælde været ganske dilemmafyldte. Forklaringer om at en hurtig standsning af russiske aktiviteter potentielt kunne få enorme konsekvenser for russiske medarbejdere, risikoen for nationaliseringen af efterladte fabrikker og overladelsen af betragtelige økonomiske værdier til det russiske styre gav alle anledning til grundige overvejelser hos virksomhederne. På trods af dette, faldt det ingenlunde i god jord hos folkedomstolen, hvor flere virksomheders brand og image måtte lide enorm tilbagegang. Men der skal ikke nødvendigvis en ulovlig invasion af et andet land til, at en virksomhed kan komme i modvind for at drive forretning i et land. Også forstærket af opmærksomheden på de ringe arbejdsforhold i Qatar er det ganske forventeligt, at der fremover vil komme endnu større fokus på arbejdsforhold i virksomheder. Derfor skal virksomheder med aktiviteter i lande som f.eks. Kina eller Indien have grundige forklaringer på plads om overvejelserne bag beslutningerne. Er Kina det nye Rusland? Er det i 2023, at vi for alvor får en offentlig debat om danske erhvervsaktiviteter i Kina? Vi tror det. Virksomheder dømmes hurtigt for deres handlinger af forbrugerne, også selvom der er orden i papirerne og spørgsmålet alene er af moralsk eller etisk karakter. Tendens #4: Tilstedeværelse på sociale medier forpligter Når man som virksomhed beslutter sig for at være til stede på sociale medier, er det ikke nok kun at være til stede. Tilstedeværelsen på sociale medier fordrer aktivitet, men vi har set flere eksempler på virksomheder, der ikke har erkendt det endnu. For at se hvor galt inaktivitet kan gå, skal vi ikke kigge længere end til det største flyselskab i Skandinavien, SAS, som kom i strid modvind, da strejken rasede i sommeren 2022. Talrige kunder forsøgte forgæves at skabe dialog med SAS om at finde en løsning på deres aflyste rejser, men blev i udtalt grad mødt af en mur af stilhed. Det krævede et viralt Facebook-opslag fra en kendt dansker om sin ringe oplevelse som kunde, før SAS lagde sig fladt ned efter en række ineffektive kommunikationsstrategier. Tilbage står SAS med et ramponeret image, som det formentlig vil tage flere år at genoprette – lidt ligesom økonomien, kunne man tilføje. Til gengæld står selskabet nu som et skoleeksempel på, hvor vigtigt det er rent faktisk at være aktiv, når man vælger at være til stede. Eksemplerne på, hvor galt det kan gå, når kommunikationen halter på sociale medier, tror vi vil blive langt flere i 2023. Tendens # 5: Høj tillid til virksomheder giver muligheder på sociale medier Som nævnt i starten af dette skriv, er tilliden til virksomheder høj i Danmark. Samtidig tror 63% af danskerne på, at danske virksomhedsledere er afgørende for at løse samfundets udfordringer. Det danner grundlag for CEO-branding på sociale medier, hvor virksomhedsledere blander sig i

Jakob Høegh Head of Digital, Activation & Content Sandi Bjerregaard Project Associate   Spoiler: Halvdelen af partilederne har brugt TikTok i valgkampen. Men er det, det store folkelige gennembrud for TikTok som kommercielt medie i Danmark? Borgerlig blok er big spenders på Metas platforme Lad os starte med en hurtig overflyvning af den digitale valgkamp. Blå blok indtager første-, anden- og tredjepladsen over de største annonceforbrugere på Facebook og Instagram. Alt i alt har partierne og partiernes kandidater brugt lidt mere end 18 mio. på annoncer på Zuckerbergs platforme. I 2019 var dette tal 2,7 mio. Det digitale forbrug på de to sociale mediemastodonter er altså mere end seksdoblet. Kilde: Politisk annoncering Er tallet højt? Både og. Tallene indikerer, at flere kandidater og partier har fået øjnene op for, at det er muligt at påvirke og flytte stemmer via sociale medier. De 18 mio. udgør dog stadig en relativ marginal del af partiernes samlede mediebudgettet på tværs af print, busser, OOH, radio og nu TV. Hvem vandt valget digitalt? Det er overflødigt at nævne, at Liberal Alliance retmæssigt er kåret som kampagnekonger for det netop overståede valg. Foruden at bruge mere end 3 mio. på annoncer på Instagram og Facebook, har partiets leder Alexander Vanopslagh lagt mediet ned. Partiet har rundet mere end 1 mio. likes på platformen, og den værdi platformen har skabt i det unge segment er uvurderlig for partiet. https://usercontent.one/wp/primetime.dk/wp-content/uploads/2022/11/selvironi.mp4https://usercontent.one/wp/primetime.dk/wp-content/uploads/2022/11/flere-likes.mp4?media=1713952672 Men hvad skal der egentlig til for at lykkedes på det medie? I Primetime udvikler vi indhold til platformen ud fra disse fire dogmer. Tap ind i trends og lyd. Det er vigtigt at kigge ind i de filtre og lyde, der trender på appen, da det øger muligheden for at indholdet kan gå viralt. Vær’ modig og humoristisk. Der er friere tøjler til at kommunikere på TikTok For at holde sig relevant skal man tænkte ind i tempo og interaktion. Det handler om at reagere hurtigt på trends ellers falder man fra. Vær’ autentisk. Vær’ dig selv og/eller spil din karakter godt for at være overbevisende. Vurder selv om LA og Vanopslagh følger dogmerne. Hvem har ellers gjort det godt? Det er svært at komme uden om Socialdemokratiet. Partiet har lavet en decideret magtdemonstration og fik sit bedste valg i mere end 20 år. Vel og mærke i et folketingsvalg med 14 opstillingsberettigede partier. De har kørt en stabil og sikker valgkampagne, hvor deres annoncer har formået at fokusere på et bredt regeringssamarbejde, samtidig med de indledningsvist har skudt på Søren Pape og efterfølgende blå blok og Lars Løkke.  I en kombination af ’negative campaigning’ og fokus på eget hovedbudskab ”Trygt igennem usikre tider”, har de ført en kampagne, der har passet godt til deres vælgersegment uden at være et nybrud eller på et kreativt niveau, som vi ikke har set før. Folkeligt gennembrud for TikTok? Det vigtigste først: TikTok har allerede fået et gennembrud i Danmark. Mediet har mere end 1,1 mio. aktive brugere per måned. Der er dog stadig en række virksomheder og myndigheder, der har holdt sig passive i forhold til at bruge mediet kommercielt og i forbindelse med kampagneplanlægning. Vores forsigtige bud er, at TikTok, hurtigere end ellers forventet, oftere og oftere vil blive en del af mediemixet. Det vil være øjenåbner for kommunikationsfolk og beslutningstagere, at halvdelen af landets partiledere har prioriteret at bruge platformen i den grad, som det er tilfældet. Det vil i hvert fald oftere fremgå som annonceringsplatform i de medieplaner, som vi udarbejder. Hvilke politikere har så været på? Og hvordan har de klaret det? Til det har vi udviklet et cringe barometer. Tjek deres indhold ud og se, om du er enig.

Torsten Vittrup Dalegaard Consultant Malene Møller Hall Consultant   Fire uger er gået. Krydsene er sat. Stemmerne talt. Mandaterne fordelt. Kampen ér overstået. Så hvad er læren for kommunikationsfolk og kampagnesnedkere over det ganske land? Hvad kan vi egentlig tage med os fra valgkampen anno 2022? Keep it simple I digitaliseringens svar på guldalderen bliver vi eksponeret for politiske budskaber, hvor end vi bevæger os hen. Alt er på sin vis politisk. På gader og stræder, og sociale medieplatforme. I Brugsen. På vej til arbejde. Bannerne på facaderne, og skiltene i bussen. Alle steder og alle vegne. Vi bliver subtilt eksponeret for budskaber konstant, og på den måde har alt været ved det gamle. Men demokratiets fest har i denne ombæring også budt på nye formater, hvor især TikTok har vundet frem som platform. Nøglen til slagkraftig kommunikation er og bliver nemlig: Keep it simple. Det er TikTok leveringsdygtig i, hvor politikere har brugt mediet som værktøj til at nå unge vælgere med små, ofte sjove, videoer. Op med humøret Vi har også under valgkampen lært en ny person at kende. ’Nye Mette’. Nye Mette er glad. Hun går til spinning, og er iklædt farverigt tøj. Hun taler om at slå håret ud og om stress. Og det virker. For Nye Mette har formået at fremstå med overskud, kombineret med hendes velkendte autoritet. Hun har virket menneskelig og autentisk, men stadig sprudlet af energi. Det har givet pote. Med 60.000 personlige stemmer er der ingen tvivl om, at danskerne er vilde med Mette. Modsat Søren Pape, som af naturlige grunde har virket udmattet, opbrugt, ja vel næsten slidt, har Nye Mette smilet til kameraet ved hver en given lejlighed. Overskud er effektivt, ligesom positivitet sælger billetter – er du i tvivl, så se blot mod Liberal Alliances Alex Vanopslagh, som er gået fra godt 3000 personlige stemmer, til at være Danmarks fjerde største støvsuger, på et bagtæppe af budskaber som ”Du kan godt”. Et nyt fremadstormende greb, i selv seriøs kommunikation, er nemlig humor og humør. Humoren er med til at bryde barrierer ned, og de fleste er tosset med selvironi, der bringer budskabet i niveau med dem selv. Virksomheder, politikere og organisationer har som regel den ting til fælles, at de fejlagtigt tror, at lige præcis de ejer tidens mest spændende dagsorden. Virkeligheden forholder sig imidlertid anderledes, og det er sjældent, for ikke at sige aldrig, at lige præcis din dagsorden er hverken mere eller mindre interessant end de fleste andres. Derfor skal den gøres spændende. En god huskeregel i den henseende er at kravle et par trin ned af abstraktionsstigen. Drop det formelle sprogbrug. Kommuniker til maven og hjertet, fremfor til hovedet og hjernen. Som Liberal Alliance der i en video viser Alex Vanopslagh, der står til sommerfest, og kun spiller musik for de to andre folketingsmedlemmer, Henrik Dahl og Ole Birk, med teksten ”Vi vil så gerne være lidt flere”. Eller som SF der konsekvent taler om et ”mistrivselsvalg” og ”børnenes tur”. Billedsprog er effektivt. Eksempler gør det levende. Gør at vi kan identificere os med budskabet. Det skal doseres rigtigt, men i den rette mængde, kan det være et yderst effektfuldt greb. Målgruppe, målgruppe, målgruppe Derudover må man aldrig underkende den gode gamle målgruppeanalyse. På side ét i kommunikationshåndbogen står der (næsten), at god kommunikation altid foregår på modtagerens præmisser. Måske verdens bedste kommunikationsråd? Vi tror det. For kender du din målgruppe, og har du kompetencerne til at skræddersy kommunikationen til dem, så kan selv de tørreste dagsordner sælges. De rigtige budskaber skal kommunikeres på de rigtige kanaler, for ellers er alt andet underordnet.  I valgkampen har SF for eksempel ført en målrettet kampagne til velfærdsmedarbejdere landet over. Pædagoger og lærere som rene målgrupper, hvorimod Alternativet har sagt klima så mange gange, at de selv må være blevet grønne i hovederne, mens vælgerne i overraskende fart i valgkampens slutspurt er kommet til. Og således er den rette kommunikation alfa omega.