Fantastisk eller forfærdeligt angstprovokerende? Emil Lohse Senior Advisor Signe Ross Consultant Praktikanter er en vigtig del af dagligdagen i Primetime. Men hvordan skaber man egentlig de bedste rammer for, at man som studerende kan lykkes? Lyt med til samtalen mellem vores tidligere praktikant og en af vores praktikansvarlige, når de taler om, hvordan man skaber det gode praktikforløb, og hvordan det er at være en del af praktikprogrammet Primetime Accelerate. Vi har alle været der. Første dag i praktik. Første dag som fuldtidsmedarbejder på en rigtig arbejdsplads, og første dag hvor teoretisk viden skiftes ud til fordel for den praktiske virkelighed. Det er en dag, hvor man kommer igennem hele følelsesregisteret og er lige dele nysgerrig og nervøs. Her har virksomhederne et ansvar for at sørge for at skabe de bedste rammer, der giver praktikanten mulighed for at udvikle sig, men hvad er egentlig de bedste rammer? Og hvad er egentlig de største udfordringer, når man kommer direkte fra skolebænken og hverken ved, hvordan den fancy kaffemaskine virker, skriver en pressemeddelelse eller hvor mange burgere, der er okay at spise til frokost om fredagen? Jeg hedder Emil, og udover at sidde som rådgiver i vores Corporate-afdeling, er jeg også medansvarlig for vores praktikprogram. For at finde svar på hvordan det egentlig er at være praktikant i Primetime, har jeg allieret mig med én med førstehåndskendskab. Byd derfor velkommen til min kollega Signe Ross, der udover at være konsulent i vores kampagneafdeling, var praktikant her i Primetime fra februar til og med juli 2022. Emil: Nå, Signe. Velkommen til – og fedt du vil lege med. Tanken kom på baggrund af et indlæg, jeg læste på Bureaubiz. Her præsenterede en studerende fra KEA hendes bud på, hvordan man som arbejdsplads skaber den perfekte praktikplads. Signe: Sjovt, jeg har faktisk selv læst det. Emil: Perfekt, det gør samtalen en smule lettere. Men hvad synes du så? Signe: Jeg synes, det var et godt opråb. Jeg kunne endda genkende mig selv i hendes ”frygt” for at bruge kaffemaskinen. Vi har jo en smart vandhane i receptionen, der kan lave almindelig vand og danskvand. I lang tid følte jeg mig ret ny og noob, og jeg var lidt bange for at bruge den for, hvad nu hvis jeg ikke kunne slukke den, og der var danskvand ud over det hele? Emil: Det er sjovt, du siger det. Jeg var også bange for at bruge den, da jeg startede. Men det er netop det, jeg mener! Vi forsøger at gøre en del for at tage ordentligt imod vores praktikanter – både med opgaver og helt lavpraktiske ting som high tech vandhaner. Vi har jo et ret skarpt praktikforløb med vores Primetime Accelerate-program, hvor alle praktikanter får en individuelt udviklingsforløb, ugentlige statusmøder, indblik i vores forskellige afdelinger osv., men jeg tænker, der er mange ting, vi glemmer at tage højde for. Så her kommer the million dollar question: Hvordan er det egentlig at starte i praktik? Emil Lohse Signe: Nervøst – og en smule angstprovokerende. Når man er ny på en arbejdsplads, vil man jo gerne præstere og vise hvor grineren man er. Og så er der jo også det med, at man gerne vil have et job bagefter. Derfor er man super opmærksom på ikke at gøre noget forkert. Hvert et ord og hver en mail læses igennem mindst ti gange inden, den bliver sendt. For mig hjalp det heldigvis rigtig meget, at der hver uge var mentorsamtaler og statusmøder med afdelingslederen, hvor jeg både kunne få en fornemmelse for, hvad de forventede af mig som praktikant, men også få svar på alle mine lavpraktiske spørgsmål – såsom hvordan danskvandmaskinen fungerer. Og så kan man ikke komme udenom, at fredagsbarer og bordtennisdueller er en god måde at komme tæt på sine kollegaer og føle sig som en del af arbejdspladsen fra start. Emil: Hvad nu hvis du skulle give os nogle gode råd til, hvordan vi skaber et bedre onboarding-forløb? Signe: For dælen, Emil. Sikke et stort spørgsmål – det er svært at have et godt svar klar på den. Ej, det der fungerede bedst for mig, var at have et fast program, læringsplan og selv være med til at skrive nogle udviklingspunkter ned. Jeg havde en god oplevelse med gradvist at få mere og mere ansvar og gå fra at løse simple til mere komplekse opgaver. Emil: Ja, du endte jo faktisk med at være projektleder for en kampagne, gjorde du ikke? Jo, lige præcis. Det var lidt nervepirrende at have ansvar for processen fra A til Z, men samtidig også utrolig lærerigt, og jeg havde jo hele tiden mulighed for at få sparring, så det udviklede mig meget. Signe Ross Emil: Den er noteret. Skarpe læringsplaner og mere ansvar. Har du andre ting? Signe: Nu du siger det, kan jeg huske, at de mest stressende dage faktisk var dem, hvor jeg ikke havde så meget at lave. Det sætter nemlig tankerne i gang. Når man som praktikant er så præstationsfokuseret, bliver man hurtigt usikker på, om det er mangel på tillid, der gør, at man ikke har så meget at lave i perioder. Det tror jeg er vigtigt at tale om. For som oftest handler det jo bare om, at der ikke lige er nogle opgaver den dag – og det må man gerne nyde. Der skal nok komme dage, hvor der er masser at se til! Kan du ikke prøve at uddybe, hvad I forventer af jeres praktikanter? Det tror jeg mange vil synes, er rart at høre mere om. Emil: Det er et godt spørgsmål. Jeg er også vild med, at konsulenten nu har overtaget interviewet. Jamen, det vigtigste er jo egentlig bare, at man er nysgerrig og villig til at lære. Meget af det vi laver, er et håndværk, og man lærer bedst ved at få lov at eksekvere og lære af sine fejl. Så jeg tror, du har en god pointe i, at det er vigtigt med en tæt og ærlig dialog. Lige her til sidst har jeg bare et sidste spørgsmål. Fik du det ud af det,