Marie

Fantastisk eller forfærdeligt angstprovokerende? Emil Lohse Senior Advisor Signe Ross Consultant   Praktikanter er en vigtig del af dagligdagen i Primetime. Men hvordan skaber man egentlig de bedste rammer for, at man som studerende kan lykkes? Lyt med til samtalen mellem vores tidligere praktikant og en af vores praktikansvarlige, når de taler om, hvordan man skaber det gode praktikforløb, og hvordan det er at være en del af praktikprogrammet Primetime Accelerate. Vi har alle været der. Første dag i praktik. Første dag som fuldtidsmedarbejder på en rigtig arbejdsplads, og første dag hvor teoretisk viden skiftes ud til fordel for den praktiske virkelighed. Det er en dag, hvor man kommer igennem hele følelsesregisteret og er lige dele nysgerrig og nervøs. Her har virksomhederne et ansvar for at sørge for at skabe de bedste rammer, der giver praktikanten mulighed for at udvikle sig, men hvad er egentlig de bedste rammer? Og hvad er egentlig de største udfordringer, når man kommer direkte fra skolebænken og hverken ved, hvordan den fancy kaffemaskine virker, skriver en pressemeddelelse eller hvor mange burgere, der er okay at spise til frokost om fredagen? Jeg hedder Emil, og udover at sidde som rådgiver i vores Corporate-afdeling, er jeg også medansvarlig for vores praktikprogram. For at finde svar på hvordan det egentlig er at være praktikant i Primetime, har jeg allieret mig med én med førstehåndskendskab. Byd derfor velkommen til min kollega Signe Ross, der udover at være konsulent i vores kampagneafdeling, var praktikant her i Primetime fra februar til og med juli 2022. Emil: Nå, Signe. Velkommen til – og fedt du vil lege med. Tanken kom på baggrund af et indlæg, jeg læste på Bureaubiz. Her præsenterede en studerende fra KEA hendes bud på, hvordan man som arbejdsplads skaber den perfekte praktikplads. Signe: Sjovt, jeg har faktisk selv læst det. Emil: Perfekt, det gør samtalen en smule lettere. Men hvad synes du så? Signe: Jeg synes, det var et godt opråb. Jeg kunne endda genkende mig selv i hendes ”frygt” for at bruge kaffemaskinen. Vi har jo en smart vandhane i receptionen, der kan lave almindelig vand og danskvand. I lang tid følte jeg mig ret ny og noob, og jeg var lidt bange for at bruge den for, hvad nu hvis jeg ikke kunne slukke den, og der var danskvand ud over det hele? Emil: Det er sjovt, du siger det. Jeg var også bange for at bruge den, da jeg startede. Men det er netop det, jeg mener! Vi forsøger at gøre en del for at tage ordentligt imod vores praktikanter – både med opgaver og helt lavpraktiske ting som high tech vandhaner.  Vi har jo et ret skarpt praktikforløb med vores Primetime Accelerate-program, hvor alle praktikanter får en individuelt udviklingsforløb, ugentlige statusmøder, indblik i vores forskellige afdelinger osv., men jeg tænker, der er mange ting, vi glemmer at tage højde for. Så her kommer the million dollar question: Hvordan er det egentlig at starte i praktik? Emil Lohse Signe: Nervøst – og en smule angstprovokerende. Når man er ny på en arbejdsplads, vil man jo gerne præstere og vise hvor grineren man er. Og så er der jo også det med, at man gerne vil have et job bagefter. Derfor er man super opmærksom på ikke at gøre noget forkert. Hvert et ord og hver en mail læses igennem mindst ti gange inden, den bliver sendt.  For mig hjalp det heldigvis rigtig meget, at der hver uge var mentorsamtaler og statusmøder med afdelingslederen, hvor jeg både kunne få en fornemmelse for, hvad de forventede af mig som praktikant, men også få svar på alle mine lavpraktiske spørgsmål – såsom hvordan danskvandmaskinen fungerer. Og så kan man ikke komme udenom, at fredagsbarer og bordtennisdueller er en god måde at komme tæt på sine kollegaer og føle sig som en del af arbejdspladsen fra start. Emil: Hvad nu hvis du skulle give os nogle gode råd til, hvordan vi skaber et bedre onboarding-forløb? Signe: For dælen, Emil. Sikke et stort spørgsmål – det er svært at have et godt svar klar på den. Ej, det der fungerede bedst for mig, var at have et fast program, læringsplan og selv være med til at skrive nogle udviklingspunkter ned. Jeg havde en god oplevelse med gradvist at få mere og mere ansvar og gå fra at løse simple til mere komplekse opgaver. Emil: Ja, du endte jo faktisk med at være projektleder for en kampagne, gjorde du ikke? Jo, lige præcis. Det var lidt nervepirrende at have ansvar for processen fra A til Z, men samtidig også utrolig lærerigt, og jeg havde jo hele tiden mulighed for at få sparring, så det udviklede mig meget. Signe Ross Emil: Den er noteret. Skarpe læringsplaner og mere ansvar. Har du andre ting? Signe: Nu du siger det, kan jeg huske, at de mest stressende dage faktisk var dem, hvor jeg ikke havde så meget at lave. Det sætter nemlig tankerne i gang. Når man som praktikant er så præstationsfokuseret, bliver man hurtigt usikker på, om det er mangel på tillid, der gør, at man ikke har så meget at lave i perioder. Det tror jeg er vigtigt at tale om. For som oftest handler det jo bare om, at der ikke lige er nogle opgaver den dag – og det må man gerne nyde. Der skal nok komme dage, hvor der er masser at se til! Kan du ikke prøve at uddybe, hvad I forventer af jeres praktikanter? Det tror jeg mange vil synes, er rart at høre mere om. Emil: Det er et godt spørgsmål. Jeg er også vild med, at konsulenten nu har overtaget interviewet. Jamen, det vigtigste er jo egentlig bare, at man er nysgerrig og villig til at lære. Meget af det vi laver, er et håndværk, og man lærer bedst ved at få lov at eksekvere og lære af sine fejl. Så jeg tror, du har en god pointe i, at det er vigtigt med en tæt og ærlig dialog. Lige her til sidst har jeg bare et sidste spørgsmål. Fik du det ud af det,

Karsten Anker Partner & Head of Corporate, Finance & PR Ulrik Samuelsen Advisor   59% af danskerne tror på, at virksomheder gør, hvad der er bedst for samfundet, ifølge Primetimes tillidsbarometer. Det placerer danske virksomheder i toppen af tillidsindekset sammenlignet med resten af de vestlige lande. Men som virksomhed kommer man ikke sovende til tillid. Det er noget man skal gøre sig fortjent til – hele tiden. Vi har forsøgt at tage et kig i krystalkuglen for at se på 5 tendenser, der vil præge virksomheders kommunikation og evne til at bygge tillid i 2023. Tendens #1: Dokumentation af ESG-tiltag vil få en endnu større rolle Tiltag og kommunikation inden for bæredygtighed er allestedsnærværende ved et blik ud over både små og store virksomheder. Der arbejdes fortsat på højtryk i virksomhederne, for at omlægge til grønnere produktion, reducere mængden af belastende udledninger og skabe bedre medarbejderforhold. Forventningerne er ikke kun at spore hos forbrugerne – fra 2024 træder nye krav om virksomheders bæredygtighedsrapportering nemlig i kraft. Det vil unægtelig medføre en større arbejdsbyrde for virksomhederne, hvor dokumentation vil få en altafgørende rolle. Derfor vil bæredygtighed være et område, der vil fylde i stigende grad i de kommende år. I takt med dette vil der komme et øget fokus på green-washing hvor virksomheder, der rider uberettiget på den grønne bølge, vil komme i flere vanskeligheder. Et tema som blandt andet Forbrugerombudsmanden har haft fokus på i det forgangne år. Derfor skal virksomheder agere i overensstemmelse med det, de kommunikerer. Balancen mellem green washing og green hushning, hvor man kommunikerer for lidt. Med de nye rapporteringskrav, der forventes at træde i kraft fra 2024, bliver det spændende at se hvilke virksomheder, der vil ende med håret i den grønne postkasse. Tendens #2: Virksomheder kan ikke gemme sig bag regler og love Forbrugerne forventer, at virksomhederne driver forretning på en måde, der ikke kun giver økonomisk overskud, men også har en større positiv samfundsmæssig indvirkning. Når 59% af danskerne ifølge vores tillidsbarometer tror på, at virksomheder gør, hvad der er bedst for samfundet, er det et tegn på tillid. Og tilliden forpligter. Forventningen er ikke, at den enkelte virksomhed skal tage ansvar for alt, men man skal i stigende grad være klar til at kommunikere om, hvordan man forholder sig til miljøet, klimaet, arbejdstagerrettigheder, andre sociale forhold og meget mere. Kritikken af danske virksomheders ageren ifm. VM i Qatar har da også været til at føle på. På papiret legitime forretningsforetagender – på forsiden af medierne og i folkedomstolen fordømmelige ugerninger. Udgangspunktet er selvfølgelig, at love og regler overholdes, men det er ikke længere nok. Danskerne forventer, ifølge vores tillidsbarometer, at virksomhederne er en del af løsningen på de store problemer i samfundet. Tendens # 3: Aktiviteter i visse lande skal kunne forklares Krigen i Ukraine har indvarslet nye tider for dansk erhvervsliv. Mange danske virksomheder har måtte betale en høj pris, og det har kun intensiveret jagten på stabile regimer i erhvervslivet. Det gælder ikke kun forretningsforetagender som lokationen for produktionsanlæg, bredden af forsyningskæder og handler. Også placeringen af data er allerede i dag til diskussion. Der er flere nutidige eksempler på danske virksomheder, der er kommet i strid modvind grundet deres aktiviteter på det russiske marked i forlængelse af den ulovlige krig i Ukraine. Virksomhedernes situationer har i mange tilfælde været ganske dilemmafyldte. Forklaringer om at en hurtig standsning af russiske aktiviteter potentielt kunne få enorme konsekvenser for russiske medarbejdere, risikoen for nationaliseringen af efterladte fabrikker og overladelsen af betragtelige økonomiske værdier til det russiske styre gav alle anledning til grundige overvejelser hos virksomhederne. På trods af dette, faldt det ingenlunde i god jord hos folkedomstolen, hvor flere virksomheders brand og image måtte lide enorm tilbagegang. Men der skal ikke nødvendigvis en ulovlig invasion af et andet land til, at en virksomhed kan komme i modvind for at drive forretning i et land. Også forstærket af opmærksomheden på de ringe arbejdsforhold i Qatar er det ganske forventeligt, at der fremover vil komme endnu større fokus på arbejdsforhold i virksomheder. Derfor skal virksomheder med aktiviteter i lande som f.eks. Kina eller Indien have grundige forklaringer på plads om overvejelserne bag beslutningerne. Er Kina det nye Rusland? Er det i 2023, at vi for alvor får en offentlig debat om danske erhvervsaktiviteter i Kina? Vi tror det. Virksomheder dømmes hurtigt for deres handlinger af forbrugerne, også selvom der er orden i papirerne og spørgsmålet alene er af moralsk eller etisk karakter. Tendens #4: Tilstedeværelse på sociale medier forpligter Når man som virksomhed beslutter sig for at være til stede på sociale medier, er det ikke nok kun at være til stede. Tilstedeværelsen på sociale medier fordrer aktivitet, men vi har set flere eksempler på virksomheder, der ikke har erkendt det endnu. For at se hvor galt inaktivitet kan gå, skal vi ikke kigge længere end til det største flyselskab i Skandinavien, SAS, som kom i strid modvind, da strejken rasede i sommeren 2022. Talrige kunder forsøgte forgæves at skabe dialog med SAS om at finde en løsning på deres aflyste rejser, men blev i udtalt grad mødt af en mur af stilhed. Det krævede et viralt Facebook-opslag fra en kendt dansker om sin ringe oplevelse som kunde, før SAS lagde sig fladt ned efter en række ineffektive kommunikationsstrategier. Tilbage står SAS med et ramponeret image, som det formentlig vil tage flere år at genoprette – lidt ligesom økonomien, kunne man tilføje. Til gengæld står selskabet nu som et skoleeksempel på, hvor vigtigt det er rent faktisk at være aktiv, når man vælger at være til stede. Eksemplerne på, hvor galt det kan gå, når kommunikationen halter på sociale medier, tror vi vil blive langt flere i 2023. Tendens # 5: Høj tillid til virksomheder giver muligheder på sociale medier Som nævnt i starten af dette skriv, er tilliden til virksomheder høj i Danmark. Samtidig tror 63% af danskerne på, at danske virksomhedsledere er afgørende for at løse samfundets udfordringer. Det danner grundlag for CEO-branding på sociale medier, hvor virksomhedsledere blander sig i

Jakob Høegh Head of Digital, Activation & Content Sandi Bjerregaard Project Associate   Spoiler: Halvdelen af partilederne har brugt TikTok i valgkampen. Men er det, det store folkelige gennembrud for TikTok som kommercielt medie i Danmark? Borgerlig blok er big spenders på Metas platforme Lad os starte med en hurtig overflyvning af den digitale valgkamp. Blå blok indtager første-, anden- og tredjepladsen over de største annonceforbrugere på Facebook og Instagram. Alt i alt har partierne og partiernes kandidater brugt lidt mere end 18 mio. på annoncer på Zuckerbergs platforme. I 2019 var dette tal 2,7 mio. Det digitale forbrug på de to sociale mediemastodonter er altså mere end seksdoblet. Kilde: Politisk annoncering Er tallet højt? Både og. Tallene indikerer, at flere kandidater og partier har fået øjnene op for, at det er muligt at påvirke og flytte stemmer via sociale medier. De 18 mio. udgør dog stadig en relativ marginal del af partiernes samlede mediebudgettet på tværs af print, busser, OOH, radio og nu TV. Hvem vandt valget digitalt? Det er overflødigt at nævne, at Liberal Alliance retmæssigt er kåret som kampagnekonger for det netop overståede valg. Foruden at bruge mere end 3 mio. på annoncer på Instagram og Facebook, har partiets leder Alexander Vanopslagh lagt mediet ned. Partiet har rundet mere end 1 mio. likes på platformen, og den værdi platformen har skabt i det unge segment er uvurderlig for partiet. https://usercontent.one/wp/primetime.dk/wp-content/uploads/2022/11/selvironi.mp4https://usercontent.one/wp/primetime.dk/wp-content/uploads/2022/11/flere-likes.mp4?media=1713952672 Men hvad skal der egentlig til for at lykkedes på det medie? I Primetime udvikler vi indhold til platformen ud fra disse fire dogmer. Tap ind i trends og lyd. Det er vigtigt at kigge ind i de filtre og lyde, der trender på appen, da det øger muligheden for at indholdet kan gå viralt. Vær’ modig og humoristisk. Der er friere tøjler til at kommunikere på TikTok For at holde sig relevant skal man tænkte ind i tempo og interaktion. Det handler om at reagere hurtigt på trends ellers falder man fra. Vær’ autentisk. Vær’ dig selv og/eller spil din karakter godt for at være overbevisende. Vurder selv om LA og Vanopslagh følger dogmerne. Hvem har ellers gjort det godt? Det er svært at komme uden om Socialdemokratiet. Partiet har lavet en decideret magtdemonstration og fik sit bedste valg i mere end 20 år. Vel og mærke i et folketingsvalg med 14 opstillingsberettigede partier. De har kørt en stabil og sikker valgkampagne, hvor deres annoncer har formået at fokusere på et bredt regeringssamarbejde, samtidig med de indledningsvist har skudt på Søren Pape og efterfølgende blå blok og Lars Løkke.  I en kombination af ’negative campaigning’ og fokus på eget hovedbudskab ”Trygt igennem usikre tider”, har de ført en kampagne, der har passet godt til deres vælgersegment uden at være et nybrud eller på et kreativt niveau, som vi ikke har set før. Folkeligt gennembrud for TikTok? Det vigtigste først: TikTok har allerede fået et gennembrud i Danmark. Mediet har mere end 1,1 mio. aktive brugere per måned. Der er dog stadig en række virksomheder og myndigheder, der har holdt sig passive i forhold til at bruge mediet kommercielt og i forbindelse med kampagneplanlægning. Vores forsigtige bud er, at TikTok, hurtigere end ellers forventet, oftere og oftere vil blive en del af mediemixet. Det vil være øjenåbner for kommunikationsfolk og beslutningstagere, at halvdelen af landets partiledere har prioriteret at bruge platformen i den grad, som det er tilfældet. Det vil i hvert fald oftere fremgå som annonceringsplatform i de medieplaner, som vi udarbejder. Hvilke politikere har så været på? Og hvordan har de klaret det? Til det har vi udviklet et cringe barometer. Tjek deres indhold ud og se, om du er enig.