Anso

Sådan sikrer du den bedste performance Asta Gad Jarlshøi project associate Ann-Sofie Bøgelund lead digital advisor   Hvordan sikrer du bedst muligt performance i dine kampagner? Udnyt dataen! Det er langt fra nok at kunne lave kreative og gennemtænkte kampagner. Afrapportering er og forbliver nøglen til at sikre, at kampagner ikke kun er iøjenfaldende, men ligeledes er effektive og når ud over rampen hos den tiltænkte målgruppe. I Primetime opsætter vi altid vores performancemålinger eer BMP-frameworket: Business metrics, Marketing metrics og Performance metrics. Business metrics omhandler kampagnens overordnede formål. Skal vi skaffe flere ansøgere? Branding? Salg? Eller noget erde? Marketing metrics omhandler de strategiske opsætningsvalg og målepunkter såsom rekruttering, synlighed og adfærd. Sidst bruger vi performance metrics til at dykke dybere ved at måle på klik, visninger, CPC, CTR mm. Målepunkterne er gensidigt aængige; performance-målepunkterne skal understøtte marketing- målepunkterne, der igen skal understøtte business-målepunkterne. Og hvordan kan du så måle på indsatsen? Her kommer fire takeaways for, hvordan du bør arbejde med måling og performance. 1/ Kontinuerlig optimering Med realtidsrapportering kan kampagneindsatsen optimeres og tilpasses løbende, så det sikres, at annoncekronerne bliver brugt mest effektivt. Ved brugen af live dashboards kan man inviteres med ind i maskinrummet og følge performance af ens kampagner lige fra launch til kampagnens allersidste dag. Afrapporteringen giver dermed mulighed for at evaluere, hvordan kampagner præsterer i forhold til de opstillede KPI’er ved at identificere, hvad der har fungeret, og hvad der skal gentænkes til næste gang. 2/ Maksimering af mediebudgettet Ved løbende at analysere kampagnernes performance kan man identificere, hvilke kanaler, formater og annoncematerialer målgrupperne interagerer mest med. Den konstante monitorering sikrer garanti for, at man anvender mediebudgettet mest optimalt, og erfaringerne fra den løbende optimering er guld værd for fremtidige kampagner. https://usercontent.one/wp/primetime.dk/wp-content/uploads/2024/05/Screenrecording.mov?media=1713952672 3/ Unik målgruppeindsigt Gennem afrapportering kan der opnås et dybdegående indblik i, hvordan målgrupper responderer på forskellige budskaber, kanaler og tilgange. Denne indsigt giver mulighed for at udvikle en strategi, der er baseret på faktiske data og resultater i stedet for at hvile på mavefornemmelser. Ved at bruge data til at informere strategien kan man således målrette kampagner mere præcist og opnå bedre resultater.   4/ Byggesten til fremtidige kampagner Afrapporteringer spiller en afgørende rolle i at skabe et solidt fundament for fremtidige kampagner. Ved at analysere resultaterne af tidligere kampagner opnår man værdifuld viden om, hvad der har fungeret godt og knap så godt. Denne indsigt giver mulighed for at identificere mønstre, trends og tendenser i målgruppers adfærd og præferencer, som kan inkorporeres i kommende kampagneindsatser. Afrapportering er således ikke kun en opgave, der skal udfyldes. Det er en helt igennem afgørende faktor for, at kampagner oplever succes. Ved at investere tid og ressourcer i afrapporteringer kan man løfte sine budskaber til det niveau, de fortjener.

Kirstine Stagis Advisor Mathilde Langthaler Project associate   Det handler om at arbejde klogere og ikke hårdere. En påstand de fleste nok kan nikke genkendende til, men kun få mestrer i praksis. Softwaregiganten Salesforce og deres nordiske PR-chef er et eksempel på, hvordan man knækker koden til at sikre størst mulig værdi af et PR-budget. Jeg ønskede at optimere vores PR-budget til det maksimale. Det krævede, at vi frigjorde os fra den traditionelle model med unødvendigt dobbeltarbejde. PR står højt på listen af Salesforces prioriteter og er en nøglefaktor i at opbygge brandkendskab og skabe vækst i Norden. Rickard Waldenström, Head of Corporate Communications & Public Relations for Salesforce i Norden Salesforce havde en ret typisk og traditionel arbejdsmetode, når det kom til PR for store, globale virksomheder. Alt centraliseret indhold fra Salesforces HQ skulle oversættes, lokaliseres og distribueres parallelt i forskellige markeder. En tidskrævende proces, hvor indholdet ikke altid havde lokal relevans og dermed ikke passede ind i en nordisk kontekst. Samlet Nordisk Hub Rickard tiltrådte som nordisk PR-chef hos Salesforce i slutningen af 2022, og han fik samtidig ansvaret for at følge op på det nordiske bureau-netværk, som Salesforce allerede havde etableret med henholdsvis Sverige, Finland, Norge og Primetime i Danmark. Her så han nye muligheder for at ændre i arbejdsprocesserne og åbne op for mere kreative kommunikationsløsninger.   Derfor gik de nordiske bureauer sammen og udnyttede deres rolle som en samlet nordisk hub. Hvert bureau arbejder fortsat på lokale indsatser, der kræver lokalt kendskab, men på aktiviteter der kan gå på tværs af Norden, arbejder de nu som ét samlet team i stedet for hver for sig. Ét land tager ansvaret for en given aktivitet, identificerer relevante vinkler for hele Norden, interviewer relevante Salesforce-eksperter og udformer på den baggrund fx pressemeddelelser, debatindlæg og pitches.   Indholdet deles efterfølgende med de andre bureauer, der får serveret indhold, der er tilpasset en nordisk kontekst, hvorefter det eneste krævede er en oversættelse og tilføjelse af lokale talspersoner.   Det er på mange måder et godt eksempel på, hvordan et samarbejde på tværs af de nordiske lande kan optimere arbejdsprocesser og føre til sparring, inspiration og nye idéer på tværs af landegrænser.

Kirstine Stagis Consultant   Der har været protester og etiske overvejelser om kunstig intelligens – især efter ChatGPT blev lanceret i slutningen af 2022. Skal vi have tillid til den, og i hvilke situationer kan vi bruge den? Er du i tvivl, om du skal give dig i kast med chatbot-teknologien, så får du her nogle råd til, hvordan du som kommunikatør kan anvende AI-værktøjet. Nogle er flittige brugere, mens andre ikke helt har taget det nye værktøj til sig. Særligt den yngre generation er aktive, hvor mere end hver tredje dansker mellem 19-34 år bruger ChatGPT i enten privat sammenhæng og på jobbet, mens det kun er 12 procent af de 55-66-årige. Kigger vi lidt tilbage i tiden, er samspillet mellem mennesker og teknologi ikke nyt. Tænk bare på dengang, hvor man som turist i Paris skulle stå med et fysisk kort for at finde vej fra Eiffeltårnet til Triumfbuen, eller dengang man skulle hæve penge for at dele en fælles betaling til en fødselsdagsgave. Også i erhvervslivet har ny teknologi gjort hverdagen lettere. Kundeservicefag bruger kunstig intelligens til at give hurtigere svar, og I Norddjurs Kommune har de etableret en algoritme, som automatisk sorterer deres mails, hvilket har reduceret den tid, de før brugte på fordelingen med 66 procent. Vi ser hele tiden nye projekter, der bliver søsat og nye teknologiske udviklinger, der ser dagens lys – ikke mindst med ChatGPT’s fremkomst. Måske er du en af dem, der allerede har prøvet den af? Eller måske er du mere skeptisk? Her kommer nogle gode råd til dig som kommunikatør.   Er kommunikatøren fortid? Et helt naturligt spørgsmål i AI-fremmarchen er, om vi kommunikationsfolk på et tidspunkt vil miste vores job? ChatGPT kan allerede skrive en udmærket pressemeddelelse, give ideer til kreative koncepter, og opslag til sociale medier. Inden for det sidste halve år er den blevet endnu skarpere, og vi må forvente, at den kun udvikler sig til at blive endnu mere præcis med tiden. Senest med opgraderingen til GPT-4, der bl.a. er i stand til at forstå indhold på billeder. Flere har udtrykt bekymring for, om kunstig intelligens vil overtage vores arbejde, men erfaring fra andre brancher fortæller os, at vi ikke behøver at være så urolige. Tilbage i 2018 pegede en undersøgelse fra PwC på, at kunstig intelligens og automatisering ville efterlade mere tid til ekspertvurderinger fra advokater, samtidig med at de ville kunne indtage flere sager. Flere spåede sågar, at den øgede effektivitet gennem kunstig intelligens ville sænke omkostningerne og prisen, så flere kunne få råd til advokathjælp. Altså ville det åbne for et kæmpe marked, fordi flere ville få råd til en advokat. Måske vil vi se samme tendens i kommunikationsbranchen? ChatGPT kan hjælpe os med de mere rugbrøds-betonede opgaver, hvilket vil give tid til flere strategiske timer, der kræver menneskelig vurdering og vejledning. Den gør os bedre, fordi den frigiver tid til de større og mere tænkekrævende opgaver, og derfor er der god grund til at se teknologien som ven og ikke fjende. Men inden begejstringen bliver for stor, er der fortsat områder, hvor vi skal være påpasselige.  Vær på vagt – ChatGPT lyver Protesterne og den skepsis der har været og fortsat eksisterer omkring ChatGPT, er ikke alle uden grund. Vi har allerede oplevet eksempler på teknologiens skyggesider. Den lyver nemlig, så vandet driver – og den indrømmer ikke nødvendigvis, at den ikke har et sandfærdigt svar. Derfor er det vigtigt, at du tager svarene med et gran salt og selv faktatjekker. Se bare nedenstående eksempel, hvor jeg har spurgt ChatGPT, om den kan fortælle lidt om mig. Faktisk er der ikke meget sandt i teksten, den har produceret. Helt tilfældigt findes der et brandingbureau ved navn Stagis (mit efternavn), og det er herfra, den tager al sin information. Området er ikke langt fra min nuværende beskæftigelse her i Primetime, men det er nok mest et tilfælde. For jeg er hverken iværksætter, medstifter af Stagis, foredragsholder, forfatter eller taler. Som med andre online, digitale værktøjer er det vigtigt at være opmærksom på den data, du skriver ind, for vi kan ikke være sikre på, om ChatGPT lagrer den data, den bliver fodret med. Det er derfor ikke her, du skal skrive dine bankoplysninger, kodeord eller person- og virksomhedsfølsomme oplysninger. Et vigtigt opmærksomhedspunkt til dig, der arbejder med eksterne informationer. Tænk dig om, og rådgiv dig selv, som du ville rådgive din 85-årige mormor om ALDRIG at trykke på et link og skrive private oplysninger. Men er vi opmærksomme på de mindre gode ting, og bruger vi den fornuftigt, er vi som kommunikatører ikke en del af fortiden. Dertil skal vi huske, at chatten ikke er ekspert på kreativitet. Kunstig intelligens kan være en hjælp til at generere idéer, men i sidste ende er det vores, menneskets, evne til at være nytænkende – at kunne skabe originale idéer – der skaber de bedste løsninger i kommunikationsbranchen. ChatGPT frigiver altså tid til at skabe indhold, der afviger fra mængden, men den overtager ikke vores job. Med andre ord: AI erstatter ikke mennesker. Mennesker erstattes af andre mennesker, der har lært at samarbejde med AI.

Torsten Vittrup Dalegaard Consultant Malene Møller Hall Consultant   Fire uger er gået. Krydsene er sat. Stemmerne talt. Mandaterne fordelt. Kampen ér overstået. Så hvad er læren for kommunikationsfolk og kampagnesnedkere over det ganske land? Hvad kan vi egentlig tage med os fra valgkampen anno 2022? Keep it simple I digitaliseringens svar på guldalderen bliver vi eksponeret for politiske budskaber, hvor end vi bevæger os hen. Alt er på sin vis politisk. På gader og stræder, og sociale medieplatforme. I Brugsen. På vej til arbejde. Bannerne på facaderne, og skiltene i bussen. Alle steder og alle vegne. Vi bliver subtilt eksponeret for budskaber konstant, og på den måde har alt været ved det gamle. Men demokratiets fest har i denne ombæring også budt på nye formater, hvor især TikTok har vundet frem som platform. Nøglen til slagkraftig kommunikation er og bliver nemlig: Keep it simple. Det er TikTok leveringsdygtig i, hvor politikere har brugt mediet som værktøj til at nå unge vælgere med små, ofte sjove, videoer. Op med humøret Vi har også under valgkampen lært en ny person at kende. ’Nye Mette’. Nye Mette er glad. Hun går til spinning, og er iklædt farverigt tøj. Hun taler om at slå håret ud og om stress. Og det virker. For Nye Mette har formået at fremstå med overskud, kombineret med hendes velkendte autoritet. Hun har virket menneskelig og autentisk, men stadig sprudlet af energi. Det har givet pote. Med 60.000 personlige stemmer er der ingen tvivl om, at danskerne er vilde med Mette. Modsat Søren Pape, som af naturlige grunde har virket udmattet, opbrugt, ja vel næsten slidt, har Nye Mette smilet til kameraet ved hver en given lejlighed. Overskud er effektivt, ligesom positivitet sælger billetter – er du i tvivl, så se blot mod Liberal Alliances Alex Vanopslagh, som er gået fra godt 3000 personlige stemmer, til at være Danmarks fjerde største støvsuger, på et bagtæppe af budskaber som ”Du kan godt”. Et nyt fremadstormende greb, i selv seriøs kommunikation, er nemlig humor og humør. Humoren er med til at bryde barrierer ned, og de fleste er tosset med selvironi, der bringer budskabet i niveau med dem selv. Virksomheder, politikere og organisationer har som regel den ting til fælles, at de fejlagtigt tror, at lige præcis de ejer tidens mest spændende dagsorden. Virkeligheden forholder sig imidlertid anderledes, og det er sjældent, for ikke at sige aldrig, at lige præcis din dagsorden er hverken mere eller mindre interessant end de fleste andres. Derfor skal den gøres spændende. En god huskeregel i den henseende er at kravle et par trin ned af abstraktionsstigen. Drop det formelle sprogbrug. Kommuniker til maven og hjertet, fremfor til hovedet og hjernen. Som Liberal Alliance der i en video viser Alex Vanopslagh, der står til sommerfest, og kun spiller musik for de to andre folketingsmedlemmer, Henrik Dahl og Ole Birk, med teksten ”Vi vil så gerne være lidt flere”. Eller som SF der konsekvent taler om et ”mistrivselsvalg” og ”børnenes tur”. Billedsprog er effektivt. Eksempler gør det levende. Gør at vi kan identificere os med budskabet. Det skal doseres rigtigt, men i den rette mængde, kan det være et yderst effektfuldt greb. Målgruppe, målgruppe, målgruppe Derudover må man aldrig underkende den gode gamle målgruppeanalyse. På side ét i kommunikationshåndbogen står der (næsten), at god kommunikation altid foregår på modtagerens præmisser. Måske verdens bedste kommunikationsråd? Vi tror det. For kender du din målgruppe, og har du kompetencerne til at skræddersy kommunikationen til dem, så kan selv de tørreste dagsordner sælges. De rigtige budskaber skal kommunikeres på de rigtige kanaler, for ellers er alt andet underordnet.  I valgkampen har SF for eksempel ført en målrettet kampagne til velfærdsmedarbejdere landet over. Pædagoger og lærere som rene målgrupper, hvorimod Alternativet har sagt klima så mange gange, at de selv må være blevet grønne i hovederne, mens vælgerne i overraskende fart i valgkampens slutspurt er kommet til. Og således er den rette kommunikation alfa omega.